- 1. Farao
Vis mig Ã?gypten, Slaver!
Ã?gypten!
Hvor peger I -
...
- 2. Skygger
Om det saa blot er mine Hænder,
saa skælver de, hver Gang de griber dine,
naar vi maa skilles og vort Møde ender,
det volder mig saa taabelig en Pine!
...
- 3. Hr. Lasse Fiend
(Unge Hr. Lasse Fiend er med sin Vaabensmed redet ud i Verden for at jage Lykken og rider en Sommernat gennem Skoven. Der standser ham paa Stien en gammel Kvinde, som tigger sig en Plads foran hans Saddel og faar den. De rider tavse sammen. Den runkne Kærling sidder og stirrer evindelig paa ham. Af og til taler hun til ham. Men den sorgløse unge Herre ser hende bestandig over Hovedet, ud i Sommernatten, og svarer hende intet).
... Der drypper Dug i Skove,
...
- 4. Min Barndoms Have
Du min Barndoms fuglefyldte Have,
mine Drengedages grønne Strimmel Jord,
hvor bag Elmehegn og Tjørnens lave
nysudsprungne Hæk Konvaller gror,
...
- 5. Stemmer
Den ene:
Saadan blev Livet givet,
at faar du for meget Glæde,
maa du til andre i samme Stund,
...
- 6. Mod Den Blege Strandbred
Mod den blege Strandbred hulker Havet sagte,
skumringsmørkt og ensomt, langvejstræt,
fjernt et Mulm af Skyer op af Dybet drager
som den tavse Høstnats sorte Drømmedræt.
...
- 7. Dug
Hver lys Skærsommernat, naar Jorden sejler
igennem Rummet sølverhvid af Dug,
i Nattens Dæmringsdyb et Perlefnug,
der Himlens Hvidhed i sin egen spejler -
...
