Se Sivene nejer
for Vinden og svejer
med Toppen koket,
og Bølgerne danser
i Aakandepanser
en stiv Menuet.
Saa kommer en Guldsmed der inde fra Landet,
staalblaa og gylden og flot i sin Flugt,
skødesløst stryger den tæt over Vandet,
oppe og nede, ret frem og i Bugt.
Og Aakanden blinker
duggperlet og vinker
til Guldsmeden blødt:
du spraglede Flyver!
hvis à?jet ej lyver,
saa kysser du sødt!
Og Guldsmeden klipper med Vingen i Solen,
staalblaa og gylden og øm i sit Blik,
Aakanden gynger i Gyldenstykskjolen,
henrykt, betagen af Kysset, den fik.
Aaliv
Viggo Stuckenberg
(1)
Poem topics: , Print This Poem , Rhyme Scheme
Submit Spanish Translation
Submit German Translation
Submit French Translation
About Aaliv
Aaliv is a poem by Viggo Stuckenberg. This page includes the poem text, poet information, related topics, comments, and similar poems.
Write your comment about Aaliv poem by Viggo Stuckenberg
Best Poems of Viggo Stuckenberg
