Aa, jeg bærer Himmelrummet,
det har Mennesker bestemt,
en maa slæbe det, hvis Vægt gør
alle andres Sind beklemt.

Og jeg slæber, og jeg tier,
- om jeg talte blot et Ord,
svøbte sig i tusind Taager
for mit Blik den lyse Jord.

Ingen Taager, ingen Skygger!
Jeg maa se den ung og stor!
Ellers styrter Himmelrummet,
- al min Kraft paa Jorden bor!