Syndernes Forladelse
Rosen udelukker,
Vee dig, du Benaadede,
Om paa Dyd du pukker!
Lægde Gud vel Bylden sin?
Var ei hele Skylden din,
Eller var det Dyd af dig,
Du ei vraged Himmerig?
Syndernes Forladelse
Knuden overhugger,
Til den føles, ynkelig
Barne-Hjertet sukker;
Tænker det sig Pinen kort,
Tænker det al Straffen bort,
Altid dog er Fader vred,
Altid fattes dog Guds Fred!
Syndernes Forladelse
Hjerte-Sorgen slukker,
Thi ved den sig uformærkt
Paradis oplukker:
Den udfrier af Dødens Vold,
Thi vor Død var Syndens Sold!
Den i Gud giør Sjælen glad,
Thi kun Synd dem skildte ad!
Syndernes Forladelse
Nicolaj Frederik Severin Grundtvig
(1)
Poem topics: glad, dog, Print This Poem , Rhyme Scheme
Submit Spanish Translation
Submit German Translation
Submit French Translation
Write your comment about Syndernes Forladelse poem by Nicolaj Frederik Severin Grundtvig
Best Poems of Nicolaj Frederik Severin Grundtvig