I Verden Mon Være De Sygdomme To Poem Rhyme Scheme and Analysis

Rhyme Scheme: AABAAAA CDCDAAD CACAEED CFCFCCF AADAAAA AAAADAA GHGHEEH DCACIJC DFEFAAF ACACCCC KFLFAAF DMDMAAM CACADDA AAAAAAA AFAFAAF

I Verden mon v re de Sygdomme toA
Som Verden kan aldrig helbredeA
Og den som de pine dog Rist eller RoB
Ei har mens han f rdes hernedeA
Og mindre forsandA
I D dninge LandA
Thi Synden og D den de hedeA
-
-
Den F rste er Moder den Anden er S nC
De ere fuldgamle af AlderD
Dog synes den Kvinde saa ung og saa ski nC
Hun kurrer Hun lokker og kalderD
Hun reder saa bl dtA
Og smiler saa s dtA
Hver K mpe som flyer ei han falderD
-
-
Heel listig den Ski ge forvender sit NavnC
Hun kalder sig Gammen og Gl deA
Sin Slave hun kryster og ki rlig i FavnC
Paa Roser hun byder ham tr deA
Hvert Kys er en PiilE
Med Helvedes SmiilE
Det er paa Guds Roser han tr derD
-
-
Med blegnede Kinder og rynkede BrynC
Da vorder den Synder saa bangeF
Thi for ham sig l fter et grueligt SynC
En Beenrad han seer at fremgangeF
See det er min S nC
Hun hvisker i L nC
Gi r Kn fald for du er hans FangeF
-
-
Han haver ei Bue han haver ei Sv rdA
Hans Vaaben er Fingrene koldeA
Men komme de Fingre til Hjerterne n rD
Da b ve de K mper saa boldeA
Og ham til ForagtA
Er keiserlig VagtA
Han leer kun ad Mure og VoldeA
-
-
Den Synder han byder det r deste GuldA
For L gedom i sin ElendeA
Til inene briste han stirrer paa MuldA
Hvor Ormen sig kalder hans Fr ndeA
Mod D den dog groerD
Ei Urter paa JordA
Det maae alle L ger bekiendeA
-
-
O Synder du maa da for Beenraden flyeG
Men ikkun omsonst er din M ieH
Han f lger dig fast naar du reiser af ByG
Du seer ham med lukkede ieH
Dog h r om du vilE
Et underligt SpilE
Med ham som ei Taarer kan b ieH
-
-
Ja troe mig jeg veed dog hvor Urter mon groeD
Med synderlig Styrke og EvneC
Som m gte at l ge de Sygdomme toA
Kun maa til det Fjerne du st vneC
Thi de voxe eiI
Paa Alfare VeiJ
Ei heller paa Marken hin j vneC
-
-
Paa skaldede Hede der stander et TrD
Med Grene fuldt rre og tungeF
Der spirer og blomstrer en Urt i dets LE
Hvis Kr fter Guds Engle besjungeF
Dog er den ei s dA
Den Valmue r dA
Den bider og br nder paa TungeF
-
-
Men lad den kun br nde og bide fuldhvastA
Rod Saften gi r Tungerne reneC
Paa Golgathas Hede oprandt den i HastA
Ved Duggen fra Kors Tr ets GreneC
Som Purpur saa ski nC
Ved Blod af Guds S nC
Som Helbred os vilde forleneC
-
-
Det er dog ei Urten som br nder dig saaK
Men Giften fra forrige DageF
Med Synd er den kommet med Sorg maa den gaaeL
O lad dig kun ikke bedrageF
Det hvisker fuldtitA
Den Urt du har bidtA
Udspyt den saa stilles din PlageF
-
-
V r d v om du ellers din Sj l haver ki rD
De Stemmer fra Afgrunden kommeM
Ved Golgatha ligger en Urtegaard n rD
Der voxer den lifligste BlommeM
Ydmyget i SindA
Gak med mig derindA
Det dages D ds Natten er ommeM
-
-
See vist paa den Grav den er hugget i SteenC
Mon Blomster kan voxe derindeA
Det klinger heel s rt mellem D dninge BeenC
En Urt imod D den at findeA
Dog tvivl ei men troeD
I Grav maa den groeD
Om Livet skal D d overvindeA
-
-
I Graven sig hviled en Herre saa boldA
Fra Korset paa Golgathas HedeA
Han for vore Synder tog D den i SoldA
Og planted Livs Urten hernedeA
Da klar Han opstodA
Sig under hans FodA
Kors Lilien saaes udbredeA
-
-
Dens Duft over Blomsternes alle er s dA
Dens Blade o see hvor de prangeF
De straale saa huusvild den dagskye D dA
Er vorden i Skyggedals VangeF
Tag Blomsten i HaandA
Med haabefuld AandA
Da h rer du Paradis SangeF

Nicolaj Frederik Severin Grundtvig



Rate:
(1)



Poem topics: , Print This Poem , Rhyme Scheme

Submit Spanish Translation
Submit German Translation
Submit French Translation


Write your comment about I Verden Mon Være De Sygdomme To poem by Nicolaj Frederik Severin Grundtvig


 

Recent Interactions*

This poem was read 0 times,

This poem was added to the favorite list by 0 members,

This poem was voted by 0 members.

(* Interactions only in the last 7 days)

New Poems

Popular Poets