Hvad maa mit Hjerte sige,
Naar ret jeg tænker paa
At Gud af Himmerige
I Krybben ligge maa,
At Himlens Fryd og à?re,
Det store Skaber-Ord,
Skal saa foragtet være
Paa denne usle Jord!
En Perle ei forgiættes,
Men ledes smaalig op,
Den blanke Demant sættes
I Kronens gyldne Top,
Man kaster ei en Drue
Blandt visne Grene ned;
Skal jeg min Gud da skue
I slig en Usselhed!
Hvi skulde Herre-Sale
Ei for dig prydet staae?
Du havde at befale,
Hvor kun du peged paa!
Hvi lod du dig ei svøbe
I Morgen-Rødens Baand,
Saa Konger maatte løbe
At kysse dig paa Haand!
Hvi lod du ei udspænde
En Himmel til din Telt,
Og Straale-Fakler brænde
For Evighedens Helt,
Hvi ei engang opdukke
Af Jordens rige Skiød
En gylden Barne-Vugge,
Med Roser overstrø'd!
Selv Tiggere dog pleie,
Nu i den glade Juul,
At finde bedre Leie,
End du i Krybbe-Skjul,
Det gjaldt ei for dit Eget
Det Hø, hvori du laae,
Du havde ei saa meget,
Du kunde hvile paa!
O kom, jeg vil oplukke
Mit Hjerte, Sjæl og Sind,
O hør de Længsels Sukke,
O Jesus! kom herind!
Det er Din egen Bolig,
Du har den skabt og kiøbt,
Der skal du hvile rolig
I Tro og Tak indsvøbt!
Hvad Maa Mit Hjerte Sige
Nicolaj Frederik Severin Grundtvig
(1)
Poem topics: dog, jesus, Print This Poem , Rhyme Scheme
Submit Spanish Translation
Submit German Translation
Submit French Translation
Write your comment about Hvad Maa Mit Hjerte Sige poem by Nicolaj Frederik Severin Grundtvig
Best Poems of Nicolaj Frederik Severin Grundtvig