En Sà?¦de-Mand gik ud at saae,
Og strà?¸ede rundt med begge Hà?¦nder,
For overalt det skulde naae,
Imellem begge Ager-Ender!


Der faldt Endeel paa Alfar-Vei,
Hvor ingen Sà?¦d kan fà?¦ste Rà?¸dder,
Hvad Luftens Fugle raned ei,
Det traadtes under Heste-Fà?¸dder!


Der faldt Endeel i Jord-Lag tyndt,
Som Solen alt i Blad forbrà?¦ndte,
Saa Vexten, pludselig begyndt,
Med Visning hovedkulds sig endte!


Der faldt Endeel i Tjà?¸rne-Krat
Kom op, men havde Kaar fuldtrange,
Thi i sin Vext blev Straa forsat,
Og Axene blev hardtad svange!


Men Resten faldt i Venne-Vold,
I Muld-Jord god, den favnedybe,
Den Ypperste gav hundred Fold,
Den Voveste gav ti og tyve!


Den samme Skà?¦bne og Guds Ord
Har under alle Himmel-Egne,
Saamange Slags, som der er Jord,
Er der og Hjerter allevegne!


Hvor Hjertet er som Alfarvei,
Saa steenhaardt og saa ligegyldigt,
Der Troen sig indfinder ei,
Men Ordet er deri uskyldigt.


Hvor Hjertet vel som Vox er blà?¸dt,
Men dog til Verden solgt i Grunden,
Naar Verden truer, flux er dà?¸dt
Det Haab, der leved kun i Munden!


Hvor Hjertet vel er halvveis godt,
Men deelt foroven og forneden,
Der tornekrones à?Â?rens Drot,
Thi halte kan ei Kià?¦rligheden!


Hvor Hjertets Lyst er Liv og Fred,
Som Perlen, der for Alt maa kià?¸bes,
I Tro og Haab og Kià?¦rlighed
Det Maal opnaaes, hvortil der là?¸bes!


Med Grad-Forskiel i Herlighed,
Vor Faders Huus har Sale mange,
Men overalt er Liv og Fred,
Og evigsà?¸de Fryde-Sange!