Se, Elskov lyver,
det ved vi begge,
og Elskov flyver
som Fnug om Hække,

flagrer, drysser sig
vide for Vinden,
- Barn, jeg kysser dig
Roser paa Kinden,

ved, de slukkes,
naar Dagen ender,
ved, Blomst maa plukkes,
før Solen brænder.

Lad Elskov rømme
og Somren vige,
- vi fløj i Drømme
langs Himmerige.