}
};
Nej, Fingrene er stive
og Neglene som Staal!
- hvad laver vi for skurrende
Helvedes Skraal!
... Hun sad under Rosen
med Kinden mod min!
den Aften bar Jorden
sit Paradislin.
Hun sænked sit Hoved,
jeg greb om hendes Lænd,
det var, som fløj tusind
Aarhundreder hen!
... Tvi! skurrende Lire,
nu drømmer du stygt!
Plager dig Fanden,
- du sov jo saa trygt!
Nej, Fingrene Er Stive
Viggo Stuckenberg
(1)
Poem topics: sad, Print This Poem , Rhyme Scheme
Submit Spanish Translation
Submit German Translation
Submit French Translation
Write your comment about Nej, Fingrene Er Stive poem by Viggo Stuckenberg
Best Poems of Viggo Stuckenberg