Nu ligger Jorden mørk,
Skoven staar saa sort,
vokser til en Nat i Natten.
men af Himlens Port
rider Høstens Gud,
spreder vide ud
Sommerblomstens Frugter, Stjærneskatten.

Sov, du Sommerbarn,
drømmeløs og dybt,
som al Jorden sover under
Nattehimlens Krypt!
sov, som Markens Muld
træt af Somrens Guld
uden Savn og Suk i Natten blunder!