Det regner over Mosen,
saa mildt og blødt, saa fint og tæt,
et Regnvejr graat af Grøde,
en Livsens Dug, der lindt og let
mod Jordens Hjærte rinder.

Som smaa Krystaller perler
i Kabelejers gyldne Fang
de vædeblanke Draaber,
og Slaaentjørnens Tornehang
i snehvidt Knopbrud skinner.

Det gule Græs, de spinkle,
de silkefine brune Rør
i Regnen lydløst bæver,
og Spindelvævets Sølverslør
om Straa sig draabet vinder.

Det regner over Mosen,
saa stille gaaer den Dag sin Gang,
en enlig Smaafugl pipper
og løfter kvidrende sin Sang
imedens Regnen rinder.