Dreng! elsk tyve tusind
hellere end én,
- én alene, volder
Hjærtet ussel Mén,

én alene volder,
du faar aldrig Fred,
- har du tyve tusind,
hænger én vel ved.

Elsker du en anden
end den Mø, du vandt,
sæt saa stolt hos Fanden
dig og dit i Pant!

Løber hun, du elsked,
med en fremmed Knægt
derpaa ligger ikke
mellem Mandfolk Vægt.

Kom og laan min Lire,
den er klog som faa,
hvisker det, du aldrig
selv tør tænke paa.