Jesus, Dà?¸dens Overvinder!
Du, hvis Ord er Liv og Aand,
Stat os bi mod Livets Fiender,
Fri os ud af deres Haand,
Hà?¸ilig til en Helt vi trà?¦nge,
Som kan Dà?¸dens Là?¦nker sprà?¦nge!
See vi til vort eget Hjerte,
Templet for din Aand paa Jord,
Flux vi fà?¸le det med Smerte,
Daanet der er Livets Ord,
Dine Là?¸fter, Skygger lige,
Flagre i de Dà?¸des Rige!
Sà?¸ge Kirken vi hernede,
Legem dit med Guddoms-Kaar,
Trindt vi see sig kun udbrede
Sà?¸rgelig din Kirke-Gaard,
Dà?¸dens Herredà?¸mme sander
Stenen der med Hoved-Pander!
Rà?¸rer i vort Hjerte-Kammer
Livet stundum sig endnu,
Rà?¸rer Là?¦ben sig og stammer:
Jesus, i dit Ord er Du,
Skogrende os Fienden haaner,
Lyden dà?¸er og Là?¦ben blaaner!
Derfor see til os i Naade,
Herre ved Guds Hà?¸ire-Haand!
Là?¸s dog snart den store Gaade,
At dit Ord er Liv og Aand!
Hos det Par, som for dig grà?¦de,
Viis, at du er selv tilstà?¦de!
See, dit Ord er lagt i Graven,
Muret ind med Kalk og Steen,
Trindt omkring i Dà?¸dning-Haven
Smuldre Helgen-Folkets Been,
Vove Seiglet vi at bryde,
Romer-Spyd os Spidsen byde!
Selv du veed, vi er ei Helte,
Som de fordum saaes paa Jord,
Stenen ei kan vi bortvà?¦lte,
Ak, thi den er saare stor,
Vel som Dvà?¦rge vi, ei stà?¸rre,
Stà?¸nne maae for Klippe-Dà?¸rre!
Derfor lad en Engel dale,
Alt som Straaler gaae fra Soel,
Là?¦gge Vagten dybt i Dvale,
Già?¸re Stenen til sin Stol,
Mens sig brat paa Lysets Vinger
Ordet fra sin Grav udsvinger!
Ja, lad opstaae fra de Dà?¸de
Ordets Tugt og Ordets Trà?¸st,
Og lad Hjertet i os glà?¸de,
Mens vi lytte til din Rà?¸st!
Lad os, naar Du Brà?¸det bryder,
See, det er, som Ordet lyder!
Frit vi da skal drage Aande,
Là?¸st er da vort Tunge-Baand,
Bod vi har da for al Vaande,
Hà?¸it sig fryder Sjà?¦l og Aand,
Bryder ud med Toner sà?¸de:
Và?¦r velkommen fra de Dà?¸de!
Ja, velkommen, sà?¸dt det klinger,
Guddoms-Ordet, fà?¸dt paa Ny!
Som paa Aande-Drà?¦ttets Vinger
Farer, naar Du vil, i Sky,
Kommer dog, som himmelfaldet,
Overalt, som Du er kaldet!
Aldrig meer Du os forlader,
Jorden fik i Grav du kià?¦r,
Vel gaaer hiem Du til din Fader,
Men er os dog lige nà?¦r,
Klà?¦kker ud i Ordets Kirke
Alt det Liv, som Aand kan virke!
Jesus! ja, vi troe og haabe,
Selv i Dà?¸dens Skygge-Dal,
At Du hà?¸rer, fà?¸r vi raabe,
Svarer, fà?¸r vi bede: tal!
Blev, til Liv for mange Dà?¸de,
De Opstandnes Fà?¸rste-Grà?¸de!
Ja, vi troe, men Tvivl sig klà?¦be
Som en à?Â?gle til vor Tro,
Dà?¸den spiller os paa Là?¦be,
Hvor vi mellem Skygger boe,
Haabet er, som mat det glimter,
Naar bag Sky vi Maanen skimter!
O, lad Troen sig nedsà?¦nke
Dybt i Jordans rene Flod!
Lad os ei med Naman tà?¦nke:
Hver en Strà?¸m er lige god!
Lad ei Fienden os indskyde,
Lidt det er dit Ord at lyde!
Da gienfà?¸des Tro saa fage,
I det store Trilling-Navn,
Vender moderlig tilbage,
Med en Gudsà?¸n i sin Favn,
Som skal aldrig smage Dà?¸den:
Haabet, Guddoms-Morgenrà?¸den!
Hans er Smilet, som udsmelter
Hjerte-Suk til Harpe-Klang!
Han er Kà?¦mpen, som bortvà?¦lter
Stenen under Engle-Sang!
Han har Lyset, han har Aanden,
Derfor Alt kan Barne-Haanden!
Jesus! ja, Du vil jo và?¦re
I os Herlighedens Haab,
Fà?¸des, til Gud Faders à?Â?re,
Hos os i hver Barne-Daab,
Voxe hos os allesammen
Op i Sky med Fryd og Gammen!
Jesus, Dødens Overvinder
Nicolaj Frederik Severin Grundtvig
(1)
Poem topics: god, dog, sky, jesus, Print This Poem , Rhyme Scheme
Submit Spanish Translation
Submit German Translation
Submit French Translation
Write your comment about Jesus, Dødens Overvinder poem by Nicolaj Frederik Severin Grundtvig
Best Poems of Nicolaj Frederik Severin Grundtvig