Jesus, Dà?¸dens Overvinder!
Du, hvis Ord er Liv og Aand,
Stat os bi mod Livets Fiender,
Fri os ud af deres Haand,
Hà?¸ilig til en Helt vi trà?¦nge,
Som kan Dà?¸dens Là?¦nker sprà?¦nge!


See vi til vort eget Hjerte,
Templet for din Aand paa Jord,
Flux vi fà?¸le det med Smerte,
Daanet der er Livets Ord,
Dine Là?¸fter, Skygger lige,
Flagre i de Dà?¸des Rige!


Sà?¸ge Kirken vi hernede,
Legem dit med Guddoms-Kaar,
Trindt vi see sig kun udbrede
Sà?¸rgelig din Kirke-Gaard,
Dà?¸dens Herredà?¸mme sander
Stenen der med Hoved-Pander!


Rà?¸rer i vort Hjerte-Kammer
Livet stundum sig endnu,
Rà?¸rer Là?¦ben sig og stammer:
Jesus, i dit Ord er Du,
Skogrende os Fienden haaner,
Lyden dà?¸er og Là?¦ben blaaner!

Derfor see til os i Naade,
Herre ved Guds Hà?¸ire-Haand!
Là?¸s dog snart den store Gaade,
At dit Ord er Liv og Aand!
Hos det Par, som for dig grà?¦de,
Viis, at du er selv tilstà?¦de!


See, dit Ord er lagt i Graven,
Muret ind med Kalk og Steen,
Trindt omkring i Dà?¸dning-Haven
Smuldre Helgen-Folkets Been,
Vove Seiglet vi at bryde,
Romer-Spyd os Spidsen byde!


Selv du veed, vi er ei Helte,
Som de fordum saaes paa Jord,
Stenen ei kan vi bortvà?¦lte,
Ak, thi den er saare stor,
Vel som Dvà?¦rge vi, ei stà?¸rre,
Stà?¸nne maae for Klippe-Dà?¸rre!


Derfor lad en Engel dale,
Alt som Straaler gaae fra Soel,
Là?¦gge Vagten dybt i Dvale,
Già?¸re Stenen til sin Stol,
Mens sig brat paa Lysets Vinger
Ordet fra sin Grav udsvinger!


Ja, lad opstaae fra de Dà?¸de
Ordets Tugt og Ordets Trà?¸st,
Og lad Hjertet i os glà?¸de,
Mens vi lytte til din Rà?¸st!
Lad os, naar Du Brà?¸det bryder,
See, det er, som Ordet lyder!


Frit vi da skal drage Aande,
Là?¸st er da vort Tunge-Baand,
Bod vi har da for al Vaande,
Hà?¸it sig fryder Sjà?¦l og Aand,
Bryder ud med Toner sà?¸de:
Và?¦r velkommen fra de Dà?¸de!


Ja, velkommen, sà?¸dt det klinger,
Guddoms-Ordet, fà?¸dt paa Ny!
Som paa Aande-Drà?¦ttets Vinger
Farer, naar Du vil, i Sky,
Kommer dog, som himmelfaldet,
Overalt, som Du er kaldet!


Aldrig meer Du os forlader,
Jorden fik i Grav du kià?¦r,
Vel gaaer hiem Du til din Fader,
Men er os dog lige nà?¦r,
Klà?¦kker ud i Ordets Kirke
Alt det Liv, som Aand kan virke!


Jesus! ja, vi troe og haabe,
Selv i Dà?¸dens Skygge-Dal,
At Du hà?¸rer, fà?¸r vi raabe,
Svarer, fà?¸r vi bede: tal!
Blev, til Liv for mange Dà?¸de,
De Opstandnes Fà?¸rste-Grà?¸de!


Ja, vi troe, men Tvivl sig klà?¦be
Som en à?Â?gle til vor Tro,
Dà?¸den spiller os paa Là?¦be,
Hvor vi mellem Skygger boe,
Haabet er, som mat det glimter,
Naar bag Sky vi Maanen skimter!


O, lad Troen sig nedsà?¦nke
Dybt i Jordans rene Flod!
Lad os ei med Naman tà?¦nke:
Hver en Strà?¸m er lige god!
Lad ei Fienden os indskyde,
Lidt det er dit Ord at lyde!


Da gienfà?¸des Tro saa fage,
I det store Trilling-Navn,
Vender moderlig tilbage,
Med en Gudsà?¸n i sin Favn,
Som skal aldrig smage Dà?¸den:
Haabet, Guddoms-Morgenrà?¸den!


Hans er Smilet, som udsmelter
Hjerte-Suk til Harpe-Klang!
Han er Kà?¦mpen, som bortvà?¦lter
Stenen under Engle-Sang!
Han har Lyset, han har Aanden,
Derfor Alt kan Barne-Haanden!


Jesus! ja, Du vil jo và?¦re
I os Herlighedens Haab,
Fà?¸des, til Gud Faders à?Â?re,
Hos os i hver Barne-Daab,
Voxe hos os allesammen
Op i Sky med Fryd og Gammen!