Hil dig, vor Fane!
Kors-Banner hvidt!
Holde paa Bane
Med dig vi Skridt,
Vis er os Glandsen,
Evigheds-Krandsen,
Liv for Bekymringer frit!


Fienderne grue,
Meer end for Sværd,
Ved dig at skue,
Plantet dem nær;
Hvor du dig hæver,
Seier omsvæver
Kors-Herrens signede Hær!


Høit dig at bære,
Gav Constantin
Hæder og à?re,
Guld-Krone fin;
Dog i Guds Rige
Høiere stige
Skal end Berømmelse din!


Stærkere Fiender,
Kors! i dit Fjed,
Støv overvinder,
Studser derved,
Vinder tillige
Himmerigs Rige,
Har under Kors det med Fred!