Herrens Veninder!
Apostelinder!
Salige prise vi eder i Dag:
Lys fra Graven,
Rosen fra Dødninge-Haven,
Bragde først I under Sørgehus-Tag!


Gyldneste Tale
Klang da i Sale,
Det var Opstandelsens levende Røst:
Frelser-Manden,
Jesus, vor Ven, er opstanden!
Jubled I lydt til al Jorderigs Trøst!


Engle jer røbed
Glæden i Svøbet,
Selv lagde Herren jer Glæden i Favn,
Den paa Vinge,
Brat til Apostler at bringe:
Glæden fra Grav i den Levendes Navn!


Aldrig vi glemme,
Kvindernes Stemme
Laae paa Apostlernes Tunger til Grund,
Første-Grøde
Var den af Liv fra de Døde,
Kvindefødt er da Opstandelsens Mund!


Herrens Veninder!
Salige Kvinder!
I bad Apostler udraabe paa Stand
Paaske-Dagen,
Smilet ad Sorgen og Klagen,
Vidnesbyrd stort fra Forglemmelsens Land!