Frelseren i sin Moders By
Prædiken holdt om Pagten ny,
Sagde det høit, med ham i Vaar
Oprandt Guds-Riges Gyldenaar!


Jesus de store Syners Bog
Lukkede op og traf det Sprog,
Hvori var meldt med Fynd og Klem
Naadens Besøg i Lovens Hjem.


Christus, Messias, som et Lyn
Giæsted Profeten i hans Syn,
Talde til Skjaldens à?rens-Lyst,
Hemmelig høit med Aande-Røst.


Hvilende paa mig er Guds Aand,
Salvet har mig Guds Høirehaand,
Sendt mig har Gud med Glædes-Røst,
Fattige Folk til Hjelp og Trøst!


Prædiken min giør Fanger fri,
Blinde med Syn jeg stander bi,
Sørgende times blide Kaar,
Læges skal Hjertets Ulivssaar.


Gyldentids-Aar fra Himlens Gud
Ham til Behag jeg raaber ud,
Høres da skal paa Aandens Sprog,
Hvad der er læst i Lovens Bog.


Jesus slog i Guds Syners Bog,
Tog til sit eget Christus-Sprog:
'Hvad, sagde han, der skrives om,
Hører I nu, til Verden kom.


Dermed udslettes Alles Giæld,
Dermed frigives hver en Træl,
Hjemfalder Odelsjord og Land
Frit til sin første Eiermand.'


Dette er i en deilig Sum
Frelserens Evangelium,
Brudt er vort Baand, betalt vor Giæld,
Jorden vor Arv med Israel;


Kun at vi troer af Hjertens Grund,
Og det bekiender med vor Mund,
Jesus er Christus, den Guds-Søn,
Livet er Troens Naadeløn!