}
};
Hørt det har jeg, Han opstod,
Graven ei min Frelser giemmer,
Tvivl ei, Sjæl, med sjunkne Mod!
Herren ei dit Haab beskiæmmer!
Med Hans Vidner vil jeg følge,
Dagens Lys kan ei sig dølge.
Herren lyser paa min Vei,
Ei forblindet Sjæl Ham kiender,
Vankelmodig vakler jeg,
Ordets store Lys Han tænder,
Han mig Skrifterne oplader,
Haabets Straale Sjælen bader.
Hvad jeg hører, veed jeg ei,
Sælsomt dog Sig Hjertet rører,
Underfuld paa Herrens Vei
Jeg Forjættelserne hører,
Mægtigt Hjertet i mig brænder,
Til jeg den Opstandne kiender.
Herre, lad i hellig Stund
Taagen falde fra mit à?ie!
Aande-Synet mig forund,
Aande-Synet fra det Høie!
Staae for Sjælen aabenbaret,
Salig, hellig og forklaret!
Hørt Det Har Jeg, Han Opstod
Nicolaj Frederik Severin Grundtvig
(1)
Poem topics: dog, Print This Poem , Rhyme Scheme
Submit Spanish Translation
Submit German Translation
Submit French Translation
Write your comment about Hørt Det Har Jeg, Han Opstod poem by Nicolaj Frederik Severin Grundtvig
Best Poems of Nicolaj Frederik Severin Grundtvig