}
};
Davids faldefærdig' Hytte!
Synker du nu reent i Gruus?
Konge-Spir! skal du nu flytte
Evig bort fra Juda-Huus?
Nei, da glipped jo Guds Ord!
Bethlehem! saa bliv da stor!
Lad det kiendes paa din Fyrste,
At af Smaat udsprang det Største!
Glade Aander! Engle-Hære!
I, som med Forundring saae
Soel og Maane fordum lære
Vei og Sti paa Himlens Blaa,
Saae al Stjerne-Hallens Pragt
Ved Guds Ord og Bliv frembragt
Nu I see dog Nyt i Svøbet,
Mere sært end Himmel-Løbet!
Skabningen I har omvanket,
Saae ved Tidens Fødsel godt
Støvet i Guds Hænder sanket,
Af hans Aand til Jordens Drot!
Manden faldt og Engle græd,
Haabed dog paa Kvindens Sæd,
Synge nu: Guds Søn forblummet
Ligger svøbt i Krybbe-Rummet!
Skue-Plads for ny Mirakler
Blevet er den faldne Jord!
Engle der nu bære Fakler
For et Barn ved Navn: Guds Ord!
Guddoms-Blivet anden Gang
Priser Morgen-Stjerners Sang!
Nu paa Marken samme Tone
Lyder sødt, som for Guds Throne!
Reist er Davids faldne Hytte
Nu af Gabriel i Løn!
Aldrig skal nu Spiret flytte,
Evig throner Davids Søn!
Bethlehem! din Giæste-Stald
Er, som Himlens Stjerne-Hall,
Uden Gylden-Spir og Taarne,
Throne-Sal for den Eenbaarne!
Davids Faldefærdig' Hytte
Nicolaj Frederik Severin Grundtvig
(1)
Poem topics: dog, Print This Poem , Rhyme Scheme
Submit Spanish Translation
Submit German Translation
Submit French Translation
Write your comment about Davids Faldefærdig' Hytte poem by Nicolaj Frederik Severin Grundtvig
Best Poems of Nicolaj Frederik Severin Grundtvig