Steffen Og Anne Poem Rhyme Scheme and Analysis
Rhyme Scheme: AABB AAAA CCAA AADD EEFF AACC AACC GECH AADD EEAA AIDD FFAA CCAA IIII AIEA AADD CCAA JJDD EIII IIJJ DDAA AACC AAII CHDD CCAC EEBB AAAA AACC AIAALidt uden for vor By ved det r de Vangeled | A |
Paa den svulmende Banke der boede Steffen Smed | A |
Saa t t ved Veien staaer hans Smidie og hans Huus | B |
Med de blankeste Vindver og med Blomster i Kruus | B |
- | |
Naar Aftensolen slog sit Blik mod Havet ned | A |
Og vort Kirketaarn og Husene de r dmede derved | A |
Han hvilde sine Arme paa D rens gr nne Br t | A |
Og skued' ned i Dalen og blev dog aldrig tr t | A |
- | |
Der boer en vakker Pige hun hued' ham saa vel | C |
Og ofte med et kj rligt Blik hun frydede hans Sj l | C |
Hun rakde ham saa villig den s de Kind og Mund | A |
Hun vidsde at han elskede af Hjertets dybe Grund | A |
- | |
End havde han ei beilet da skiftede hun Sind | A |
Saa hurtigt som paa Havet den bedragelige Vind | A |
Hun gik ham koldt forbi og nynnede en Sang | D |
Som mere hende r rde end Smedens Hammerklang | D |
- | |
Han filede vel Kniven skarp og Saxen saa fiin | E |
Som nogen Fr ken bruger i det sp deste Liin | E |
Og kunstige N gler han smedede med Harm | F |
Thi ingen kunde aabne den Hjertelskedes Barm | F |
- | |
Naar Sommernatten spredte sin velsignede Duft | A |
Og Gnisterne fra Essen de foer saa h it i Luft | A |
Da lytted' han heel ofte til den rolige Dal | C |
Der qviddrede en Stemme som en kj len Nattergal | C |
- | |
Han traadte ud af D ren med Tanken fuld af Mord | A |
Thi til den velske Cither han h rde disse Ord | A |
Mig aldrig gaaer af Minde dit ies s de Smiil | C |
Det staaer i Hjertet inde som en br ndende Piil | C |
- | |
Vor Skolemesters Frits var kommet hjem til vor By | G |
Vort Orgel var forstummet nu synger det paany | E |
I Kongens Kj benhavn har han l rt det at slaae | C |
Mange andre Instrumenter kan han ogsaa lege paa | H |
- | |
Hans Kinder ere blege og L ggen er saa sp d | A |
I Dandsen dog han springer saa deiligt afsted | A |
Den sm gtende Tone han str kker saa lang | D |
Alle Pigerne maa gr de naar de h re hans Sang | D |
- | |
En Morgenstund drog Steffen sin Kjortel af Skrin | E |
Om Hagen har han bundet det hvideste Liin | E |
I venstre re h nger en Ring saa s lverhvid | A |
Den b rer han med Gl de fra sin Soldatertid | A |
- | |
Han vandrer ned i Dalen til den lille Bondegaard | A |
I Portrummet seer han skj n Anne hun staaer | I |
Og foerer sine llinger den graadige Flok | D |
Ommyldrer hende t t og faaer dog aldrig nok | D |
- | |
Han sukker saa dybt og hans Kind bliver varm | F |
Han presser hendes Haand til sin bankende Barm | F |
Han r rer sine L ber hun h rer knap hans Ord | A |
Han f ster saa undseeligt sit ie mod Jord | A |
- | |
Her er jeg skj n Anne du kjender mig saa vel | C |
Vil du min Huustrue v re meer end min halve Sj l | C |
Ak hvis du siger nei jeg veed ei hvor det er fat | A |
Jeg haver ikke Ro hverken Dag eller Nat | A |
- | |
Ei Steffen Smed hvad t nker han det ei saa hurtigt gaaer | I |
Alene vil jeg leve endnu en to tre Aar | I |
Du giver mig dit L vte dog med ydmygt Begj r | I |
Jeg gjerne jo vil bie to Aar eller fleer | I |
- | |
Jeg troer vi kunde leve saa lykkeligt vi to | A |
Men du elsker vel en Anden end mig kan jeg troe | I |
Jeg kan jo ikke n gte Hr Organisten han | E |
I Alt jeg t r mig maale med den usle Spillemand | A |
- | |
Han synger dog saa yndigt den nette unge Mand | A |
Han huer mig saa meget godt jeg siger forsand | A |
Den sm gtende Tone han str kker saa lang | D |
Jeg altid maa gr de naar jeg h rer hans Sang | D |
- | |
Han siger at han aldrig kan glemme mit Smiil | C |
Det staaer i hans Hjerte som en br ndende Piil | C |
Om han mener det saa lige jeg ikke rigtigt veed | A |
Her vendte Smeden Ryggen og skyndte sig afsted | A |
- | |
Mens han iler til Hjemmet han snakker med sig selv | J |
Hans Hjerteblod str mmer som en sydende Elv | J |
Med knyttede N ver med fortvivlede Blik | D |
Med vaklende F dder til sin Smidie han gik | D |
- | |
Snart iler han snart standser han de sittrende Kn | E |
Og knuger sin Pande mod Ledstolpens Tr | I |
Og alt som han vandrer og alt som han staaer | I |
Hans tabte Lykkes Billede forbi hans ie gaaer | I |
- | |
Hvor ofte har vi siddet under blomstrende Tr er | I |
Paa B nken saa fortroligt hinanden saa n r | I |
Hvi lod du mig da favne dit sm kkre trinde Liv | J |
Mens du ikke vilde v re min elskede Viv | J |
- | |
Den rasende Qval ham gjennem Skov og Marker jog | D |
Han kom f rst til sit Huus igjen da Aftenklokken slog | D |
Hans ine ere stive og bleeg er hans Mund | A |
Han lflasken knuser og sparker til sin Hund | A |
- | |
Af sit iebryn han visker den iiskolde Sveed | A |
Men paa de blege Kinder randt ingen Taarer ned | A |
Nu standser han og grunder med et r dsomt Smiil | C |
Saa render han til Smidien til Hammer og Fiil | C |
- | |
Sin Pande han rynker den rlige Smed | A |
Hans Hammer og Ambolt kan m rke han er vreed | A |
Han filer og hamrer han bander sukker leer | I |
De Skoleb rn saa bange hen til Smidien seer | I |
- | |
Alt Natten spredte ud sin Kappe saa blaa | C |
Og vinked' alle Stjerner hid at smile derpaa | H |
Mens Steffen den l ndest rke saa vildt sin Hammer svang | D |
Da toned' op fra Dalen den smigrende Sang | D |
- | |
Den r rde ham ikke den pusted'op et Baal | C |
Den h rdede hans Hjerte som Vand h rder Staal | C |
Men hist i Dalen eensomt de forelskede To | A |
S dt str mmed' hen i mhed og hvidskede og loe | C |
- | |
I Haugen ved Gaarden sad skj n Anne med sin Ven | E |
De Timer var' saa korte nu maae han gaae igjen | E |
Hun fulgde ham til Porten hvor hun stod med Steffen nys | B |
Der gav hun ham det f rste og ak det sidste Kys | B |
- | |
Thi som han sig vil liste forbi Smidien brat | A |
Der suser ud et Lyn i den stjerneklare Nat | A |
En gl dende Piil i hans Hjerte sidder fast | A |
Han sank hans Cither klang og hans iestene brast | A |
- | |
Men vanvittigt griinde den fortvivlede Smed | A |
Saa Svalen over D ren den vaagnede derved | A |
Nu aldrig meer med Smerte du skal see hendes Smiil | C |
Nu kj les i dit Hjerte den br ndende Piil | C |
- | |
Nu ligger Steffen Smed i Jern paa Bidstrupgaard | A |
Han bider i sin L nke han rusker i sit Haar | I |
Paa Kirkegaarden hviler Frits i D dens s de Blund | A |
Og Anne ja hun s rger vel endnu en lille Stund | A |
Christian Winther
(1)
Poem topics: , Print This Poem , Rhyme Scheme
Submit Spanish Translation
Submit German Translation
Submit French Translation
Write your comment about Steffen Og Anne poem by Christian Winther
Best Poems of Christian Winther