Jørgen Og Trine Poem Rhyme Scheme and Analysis

Rhyme Scheme: AABB CDEE FFEE AAAA AAEE EEAA GGEE AAAA GGAA AAGA HHEF EEII GAEE GGJJ EEEA AAHH EECC FFFF EEAA GGFF AAHH AAGG

I gr sbegroede Enge t t ved sters ens BugtA
Der slynger sig den klare B k saa vevert og saa smuktA
Paa dens ene Side h ve sig Eeg og B g i SkyB
Paa den anden sig leirer en Kirke og en ByB
-
Hvo vader gjennem B kken der med stive St vler paaC
Hans vaiende Kaske sig speiler dybt i AaeD
Det er J rgen Rytter en Krigskarl saa rankE
Forsigtig han sig st tter paa Pallasken blankE
-
Hvo sidder paa hans Arm det er hans TrinemoerF
Det er hans lille Pige med de s lvsp ndte SkoerF
Som paa en kroget Egegreen hun sidder der saa trygE
Og slaaer sin ene Arm om sin Kj restes RygE
-
Hun l ner paa sin Hofte den p ne MalkespandA
Bag de smilende L ber der sad en PerlerandA
Men Svenden hvorfor sukker han hvad gaaer ham vel imodA
Nu s tter han jo Pigen ved B getr ets RodA
-
I Gr sset reen han stamper sin klirrende FodA
Paa Kinderne ham br nder hans r de HjerteblodA
Farvel min lille Trine jeg maa nu bort i KrigE
Men bliver du mig ogsaa tro foruden Falsk og SvigE
-
Jeg veed det nok min F stem du holder lidt af migE
Men vor Skovriders Peter dandser altid med digE
Det er en vakker Kn s ja han valser grumme snildtA
Men takke ham Du kunde dog en Smule mindre mildtA
-
H r iner du i Stranden fjernt den store KampesteenG
Den salte B lge bruser og slikker den reenG
Hvis mig min Pige svigter da redes hist engangE
Min Brudeseng forsanden af S gr s og TangE
-
Hvad tog han frem af Tasken En gylden Ring paa StandA
Den satte han saa venlig paa hendes GuldbrandA
Han trykkede sin Knebelsbart paa hendes s de MundA
Og vandrede saa bort gjennem tykke B gelundA
-
Ak det er tungt at skilles men s dt at sees igjenG
Jeg bliver dig vist huld og tro min kj re kj re VenG
Saa hvisked' hun og satte sig og malkede i SpandA
Fra begge hendes ine randt det klare PerlevandA
-
Det var ved Foraarstide men da H et skulde indA
Da gik hun med sin Rive og sang med muntert SindA
Hver Morgen saae hun Peter naar han gik i Skoven henG
Hver Aftenstund hun valsed' med den kj nne J gersvendA
-
Da Vinteren var kommet og Kornet sat i H sH
Alt Qv get stod i Huus og man slagted' Lam og Gj sH
Sad Trine just i Stalden hos sin hjelmede KoeE
Der bad hende Peter om Hjerte og om TroeF
-
Ung Peter han eier baade Gaard og Skov og EngE
Han rede kan sin Huustroe saa bl d en gtesengE
Jeg h rer ei fra J rgen han staaer sig vel bravI
Og Sehested blev mangen god Dannemands GravI
-
Saa t nkde hun i Hjertet og rakde Haanden henG
Hun kyssede saa blussende den friske UngersvendA
Da var hun vel glad men underligt engangE
Hendes F stensring imellem blev Fingeren for trangE
-
Alt Vinteren nedsendte sit kolde SvaneduunG
Hver S e var m lkehvid hver B gestamme bruunG
Da var der ogsaa lyst tregange over eJ
For velagte unge Karl og dydsirede M eJ
-
Clarinetter Violiner fra Brudehuset klangE
Da de r dgule Aftenskyer alt i Luften hangE
Da skulde Sl defarten over Strandbugten gaaeE
Til Peters Gaard paa N sset der skulde Dandsen staaeA
-
Den f rste Sl de gjemde den r dmende BrudA
Den elskovsdrukne Brudgom i den anden drog udA
Saa kom de Gamle alle med en anden Slags RuusH
De fore ned til Stranden fra det larmende HuusH
-
Hver Sl de skinner broget og Bj lden gj r MusikE
Da stiller sig er R dsel for det undrende BlikE
Tvert over Veien stormer en Rytter i GalopC
Og Iisbroen knager ved de v ldige HopC
-
Fra Kasken nedvifter et Sv v af HestehaarF
Den lange brede Pallask mod venstre Spore slaaerF
Han sidder skarpt i Sadlen med N ven paa sit LaarF
Men i Brystet til Venstre der bl der dybt et SaarF
-
I den d mrende Aften han stirrer som et LiigE
Ak Bruden d kker iet med et hvinende SkrigE
Han vinker blot med Haanden hendes Kudsk styrter nedA
Og de fnysende Heste over Fladen afstedA
-
Langt ude hist i Stranden ved den store KampesteenG
Den salte B lge bruser og slikker den reenG
Der Rytteren med Bruden nedsynke Skaren seerF
Man h rde blot et Klageskrig man saae dem aldrig meerF
-
Hvert Aar naar Dagen kommer og Vinden b rer hidA
Da h rer man det Jammerhyl i skumle AftentidA
De Piger hviske ngsteligt paa deres QvindeviisH
Men liden Dreng om Morgenen faaer af sin Moders RiisH
-
Den som har Visen sjunget det er en dansk StudentA
Og endnu er ham aldrig slig Hjerteqvide h ndtA
Han eier ingen Kj reste men v lger han sig eenG
Mon hun vel ogsaa volder hans Hjerte saadan MeenG

Christian Winther



Rate:
(1)



Poem topics: , Print This Poem , Rhyme Scheme

Submit Spanish Translation
Submit German Translation
Submit French Translation


Write your comment about Jørgen Og Trine poem by Christian Winther


 

Recent Interactions*

This poem was read 0 times,

This poem was added to the favorite list by 0 members,

This poem was voted by 0 members.

(* Interactions only in the last 7 days)

New Poems

Popular Poets