Jørgen Og Trine Poem Rhyme Scheme and Analysis

Rhyme Scheme: AABB CDEE FFEE AAAA AAEE EEAA GGEE AAAA GGAA AAGA HHEF EEII GAEE GGJJ EEEA AAHH EECC FFFF EEAA GGFF AAHH AAGG

I gr sbegroede Enge t t ved sters ens BugtA
Der slynger sig den klare B k saa vevert og saa smuktA
Paa dens ene Side h ve sig Eeg og B g i SkyB
Paa den anden sig leirer en Kirke og en ByB
-
Hvo vader gjennem B kken der med stive St vler paaC
Hans vaiende Kaske sig speiler dybt i AaeD
Det er J rgen Rytter en Krigskarl saa rankE
Forsigtig han sig st tter paa Pallasken blankE
-
Hvo sidder paa hans Arm det er hans TrinemoerF
Det er hans lille Pige med de s lvsp ndte SkoerF
Som paa en kroget Egegreen hun sidder der saa trygE
Og slaaer sin ene Arm om sin Kj restes RygE
-
Hun l ner paa sin Hofte den p ne MalkespandA
Bag de smilende L ber der sad en PerlerandA
Men Svenden hvorfor sukker han hvad gaaer ham vel imodA
Nu s tter han jo Pigen ved B getr ets RodA
-
I Gr sset reen han stamper sin klirrende FodA
Paa Kinderne ham br nder hans r de HjerteblodA
Farvel min lille Trine jeg maa nu bort i KrigE
Men bliver du mig ogsaa tro foruden Falsk og SvigE
-
Jeg veed det nok min F stem du holder lidt af migE
Men vor Skovriders Peter dandser altid med digE
Det er en vakker Kn s ja han valser grumme snildtA
Men takke ham Du kunde dog en Smule mindre mildtA
-
H r iner du i Stranden fjernt den store KampesteenG
Den salte B lge bruser og slikker den reenG
Hvis mig min Pige svigter da redes hist engangE
Min Brudeseng forsanden af S gr s og TangE
-
Hvad tog han frem af Tasken En gylden Ring paa StandA
Den satte han saa venlig paa hendes GuldbrandA
Han trykkede sin Knebelsbart paa hendes s de MundA
Og vandrede saa bort gjennem tykke B gelundA
-
Ak det er tungt at skilles men s dt at sees igjenG
Jeg bliver dig vist huld og tro min kj re kj re VenG
Saa hvisked' hun og satte sig og malkede i SpandA
Fra begge hendes ine randt det klare PerlevandA
-
Det var ved Foraarstide men da H et skulde indA
Da gik hun med sin Rive og sang med muntert SindA
Hver Morgen saae hun Peter naar han gik i Skoven henG
Hver Aftenstund hun valsed' med den kj nne J gersvendA
-
Da Vinteren var kommet og Kornet sat i H sH
Alt Qv get stod i Huus og man slagted' Lam og Gj sH
Sad Trine just i Stalden hos sin hjelmede KoeE
Der bad hende Peter om Hjerte og om TroeF
-
Ung Peter han eier baade Gaard og Skov og EngE
Han rede kan sin Huustroe saa bl d en gtesengE
Jeg h rer ei fra J rgen han staaer sig vel bravI
Og Sehested blev mangen god Dannemands GravI
-
Saa t nkde hun i Hjertet og rakde Haanden henG
Hun kyssede saa blussende den friske UngersvendA
Da var hun vel glad men underligt engangE
Hendes F stensring imellem blev Fingeren for trangE
-
Alt Vinteren nedsendte sit kolde SvaneduunG
Hver S e var m lkehvid hver B gestamme bruunG
Da var der ogsaa lyst tregange over eJ
For velagte unge Karl og dydsirede M eJ
-
Clarinetter Violiner fra Brudehuset klangE
Da de r dgule Aftenskyer alt i Luften hangE
Da skulde Sl defarten over Strandbugten gaaeE
Til Peters Gaard paa N sset der skulde Dandsen staaeA
-
Den f rste Sl de gjemde den r dmende BrudA
Den elskovsdrukne Brudgom i den anden drog udA
Saa kom de Gamle alle med en anden Slags RuusH
De fore ned til Stranden fra det larmende HuusH
-
Hver Sl de skinner broget og Bj lden gj r MusikE
Da stiller sig er R dsel for det undrende BlikE
Tvert over Veien stormer en Rytter i GalopC
Og Iisbroen knager ved de v ldige HopC
-
Fra Kasken nedvifter et Sv v af HestehaarF
Den lange brede Pallask mod venstre Spore slaaerF
Han sidder skarpt i Sadlen med N ven paa sit LaarF
Men i Brystet til Venstre der bl der dybt et SaarF
-
I den d mrende Aften han stirrer som et LiigE
Ak Bruden d kker iet med et hvinende SkrigE
Han vinker blot med Haanden hendes Kudsk styrter nedA
Og de fnysende Heste over Fladen afstedA
-
Langt ude hist i Stranden ved den store KampesteenG
Den salte B lge bruser og slikker den reenG
Der Rytteren med Bruden nedsynke Skaren seerF
Man h rde blot et Klageskrig man saae dem aldrig meerF
-
Hvert Aar naar Dagen kommer og Vinden b rer hidA
Da h rer man det Jammerhyl i skumle AftentidA
De Piger hviske ngsteligt paa deres QvindeviisH
Men liden Dreng om Morgenen faaer af sin Moders RiisH
-
Den som har Visen sjunget det er en dansk StudentA
Og endnu er ham aldrig slig Hjerteqvide h ndtA
Han eier ingen Kj reste men v lger han sig eenG
Mon hun vel ogsaa volder hans Hjerte saadan MeenG

Christian Winther



Rate:
(1)



Poem topics: , Print This Poem , Rhyme Scheme

Submit Spanish Translation
Submit German Translation
Submit French Translation

About Jørgen Og Trine

Jørgen Og Trine is a poem by Christian Winther. This page includes the poem text, poet information, related topics, comments, and similar poems.



Write your comment about Jørgen Og Trine poem by Christian Winther


 

Recent Interactions*

This poem was read 8 times,

This poem was added to the favorite list by 0 members,

This poem was voted by 0 members.

(* Interactions only in the last 7 days)

New Poems

Popular Poets