Det gamle Kjà?¸benhavn groer over Volden,
Det kneiser ungt ud mod de aabne Sà?¸er,
Hvor -Rosenvà?¦nget" naaer til à?Â?resund,
Og Konstner-Navne lyse ud i Verden.

Her trives Roserne. Det vilde Viinlà?¸v
Udfolder Efteraarets Farvepragt,
Mens bag Kastanietrà?¦er og Hyld og Popler
Et Hjem sig là?¸fter, minderigt fra Fortid.
Her Sangen là?¸d: -Eleonora Ulfeldt,"
Her Tà?¦nkeren sad under Poppelpilen
Og lyttede til Aanden i Naturen.

Det Hjem er nu et lille -Rosenborg,"
Med Taarn og med Altaner ud mod Sundet,
Hvor Malmà?¸ og Landskrona sees i Solskin
Og Tycho Brahes à?Â? og Gyldenlund.
I Karavane Skibe gaae forbi,
Slig Svaneflok, saa stor, kun sees i Sundet.

Naar saa i Aftnen Himlens Stjerner blinke,
Og Fyret fra -Trekroner" lyser vidt om,
Hvert Fartà?¸i ude tà?¦nder sin Lanterne,
Troer man at see et festbelyst Venedig,
En svà?¸mmende, illumineret By.
Dog skjà?¸nnest er her inden fire Và?¦gge,
I Gjestfrihedens lykkelige Hjem.

Johannes Ewald sang udà?¸deligt
Rungsteds Lyksalighed. O, havde han
I vor Tid levet og i dette Hjem,
I dette Hjertelag, hos disse Venner,
Han havde sjunget da en deilig Sang
Om -Rolighed" og Rosenvà?¦ngets Roser.

Mit Hjem i Hjemmet, hvor bag Hyldens Hang
Mit Liv fik Solskin og min Harpe Klang,
Dig bringer jeg taknemlig, glad min Sang!