Rime-djævelen Poem Rhyme Scheme and Analysis

Rhyme Scheme: AABCDDAADDAADDEECDDD FFFFGGGDDDDGGGCCEEHH HHIIDDGGIIHHFFHHDDDE ECCHHDDHHHIIHHDDJFAA GKDDDDJJHHEECCLLDDHH DDEEJJIIHHHHJJDDDDCC HHCCDDFHGGIEIHIHDDDD HH

F r jeg med Bl k Papiret vil bemaleA
En lille TaleA
Troer L ser Du paa Aander eller eiB
NeiC
Det klang lidt negativt dog lad saa v reD
H r videre og svar mig saa min Kj reD
Naar Du har rter spiist saa mange som Du vilA
T r Du da n gte der er rter tilA
Naar i Din egen Krop en Aand logererD
Den existererD
Hver Adams S n en saadan f le vilA
Og altsaa seer man der er Aander tilA
Er mit Beviis Dig ikke klart min Kj reD
L s Swedenborg dog lad det heller v reD
De fleste Aander som paa Jord har hjemmeE
Er slemmeE
Blandt Andet opfandt deres Pr GenieC
TallotterieD
Sn rliv for Damer og for OfficererD
Som f lt genererD
En saadan Dj vel eller lille NisseF
TilvisseF
Var Slangen som paa Fransk i ParadiisF
Til Eva sagde spiis Madamme spiisF
Dog lad mig ei forvidt fra Texten springeG
Men paa Papiret mine Qvaler bringeG
Med Pennen af den dr bte Gaases VingeG
Orest forfulgt af Helvedes ChariterD
Og AphroditerD
Selv Don Juan i FlammerD
Er B rne Leeg mod min ukjendte JammerD
Thi viid saalangt min Tanke naaer tilbageG
Ak alle DageG
Seer jeg en lille Dj vel mig ledsageG
Han lever i mig om mig allevegneC
Dog kan jeg ei hans Skikkelse betegneC
Skj ndt vaagen og i Dr mme hver en TimeE
Han gj r at jeg maa rimeE
Ved D dsfald tidtH
Jeg seer han ogsaa plager Andre lidtH
Hvorfor om AaretH
Han har sit Visse paa AviscontoiretH
Men skj ndt af mig han aldrig noget fikI
Holdt han dog StikI
I Skolen selv ved Typto og AmareD
Jeg f lte ham i mine Lemmer fareD
Selv ved Examen disse Farens DageG
Han turde plageG
Skj ndt midt om Natten Badens GrammatikI
Mig skr mmed med sit Robespierre BlikI
Liig hiin ja Navnet har jeg glemtH
Og det er slemtH
Men i Horatses Breve kan det findesF
Saavidt jeg mindesF
Der hvad han r rte Kl der Vand og MuldH
Forvandlede til GuldH
Saa gaaer det mig hvorhen jeg end mig venderD
Med Vers det enderD
Derfor man skj nderD
Og raaber til mig vredt i hver en TimeE
Lad v r' at rimeE
Ja Herre Gud just det jeg vilde gjerneC
Men jeg er f dt ved en usalig StjerneC
Bedr vetH
Naar dit og dat er r vetH
Jeg skrive maa en Elegie med JamberD
Og er jeg glad det bliver DithyramberD
O hvis jeg dog min Dj vel undflye kundeH
Men selv ei D den vil han mig forundeH
Nys vilde jeg i Peblings en blundeH
Smukt paa Papiret stod min Svane SangI
Og alt jeg satte F dderne i GangI
Men som jeg nu i Afstand iner VandetH
Min Dj vel sender mig en Ven fra LandetH
Der blev nu talt om Ingenting med MereD
Ei vil jeg repetereD
Den lange Snak da der var Intet iJ
Tilsidst kom Talen hen paa PoesieF
Da f lte jeg en dyb veemodig L ngselA
At tage frem min Sang af Lommens F ngselA
Og l se ham min Afskeds ElegieG
Mens Folk paa Veien gik os taust forbiK
Thi rligt talt for ei at sige MereD
Jeg har den Feil med flereD
Og sikkerligt den fra min Dj vel kommerD
Har jeg et Vers i een af mine LommerD
Da vee hver Ven der kommer mig for ieJ
Han maa det d ieJ
Saa gik det her ja knap var Verset endtH
F r Tankerne var' bort fra Peblings en vendtH
Jeg f lte det saa s dt i denne TimeE
At kunne rimeE
Men nu forledenC
Kom jeg igjen i HedenC
Da stod mig Runde Taarn som Tr stens Kj mpeL
Der kunde mig min Rime Dj vel d mpeL
Jeg foer forbi smaa Huse og PaulunerD
Saae ei til Livets brogede KattunerD
Uldstr mper Sokker Shawler r de BaandH
Der hang paa h ire som paa venstre HaandH
Ei Reitzels Bogskab paa den brune MuurD
Thi Gaden var mig som et FangebuurD
Nu f lte jeg mig kold nu atter varmE
Som jeg steeg op i Taarnets Snirkel TarmE
Men da jeg nu var kommen i det H ieJ
Med Graad i ieJ
Hvo dadler da om f r det store SpringI
Jeg f lte Lyst at see mig lidt omkringI
De brune Tage smiilte mig im deH
I Aftenr deH
Og histH
En Skr dder sad og sang paa Husets QvistH
Og mens han syede paa N stens Tr ieJ
Steeg Sang og Skorsteens R g imod det H ieJ
Paa S en Skibe fl i i hvide FrakkerD
Og hist jeg skued' Sveas gule BakkerD
Paa reD
Jeg maatte v reD
Lidt mindre f lsom end en KampesteenC
Hvis ikke F lelserne hver og eenC
Var blevetH
R rt ved hvad nys jeg daarligt har beskrevetH
Jeg stirrede jeg skrev jeg stirred' om igjenC
Paa Tage Skr dder og paa HimmelenC
Vognlarmen bruste gjennem Byens GaderD
Med lange catalaniske RouladerD
Snart paa Papiret jeg en Ode saaeF
Hvoraf endnu jeg Intet kan forstaaeH
Jeg skrev og skrev jeg h rte Sph rer klingeG
Men glemte reent at springeG
Saa gik det da saa vil det altid gaaeI
En Rime Dj vel sagtens seire maaE
Ja voxte der paa Marken Hat og FrakkeI
Var Morgenr den noget SpiseligtH
Jeg lod den hele vide Verden snakkeI
Men sligtH
Et Eldorado ei man finderD
Dog muligt alt man paa mit Liiglagn spinderD
Det sidste Bret til Kisten f rdigt staaerD
Gid da naar Laaget over mig man slaaerD
Det blive maa med denne Indskrift siretH
Han intet Ondt bedrev kun klakkede PapiretH

Hans Christian Andersen



Rate:
(1)



Poem topics: , Print This Poem , Rhyme Scheme

Submit Spanish Translation
Submit German Translation
Submit French Translation


Write your comment about Rime-djævelen poem by Hans Christian Andersen


 

Recent Interactions*

This poem was read 2 times,

This poem was added to the favorite list by 0 members,

This poem was voted by 0 members.

(* Interactions only in the last 7 days)

New Poems

Popular Poets