Bruden I Rørvig Kirke Poem Rhyme Scheme and Analysis

Rhyme Scheme: AABBAACDEECCAA FFAAFFCCAAEEAA AACECCFFEE AAAAGAHICCCCAAFFAAJJ EECCIAFFEE CCKFAA EGAAEIAACC AAGGCCAALLAAAAAAFF CCFFAAAAAA

Klart skinner Maanen paa den n gne KystA
I Pr stegaarden er nu Alt saa tystA
Dog tyst og stille er det stedse derB
Thi i den de Egn den ligger herB
Paa Tangen som gaaer langt hist ud i HavetA
Hvor Kirken staaer i Sandflugt halv begravetA
Hvem n rmer sig Med st rke Skridt de gaaeC
Det er en Skare M nd med Kapper paaD
Men under Kappen blinker Staalet fremE
Den gamle Pr st de gj ste i hans HjemE
Alt ryster Porten ved de st rke SlagC
Selv Spurven v kkes under Husets TagC
Og flagrer bange fra sin lille RedeA
Til Lyngen paa den sorte HedeA
-
II-
Med Fader Blik og s lvgraat HaarF
Den gamle Pr st nu hos dem staaerF
Men taus som Aander er hver MandA
De pege mod den n gne StrandA
Hvor Kirken h ver sin r de MuurF
I den d de NaturF
Han kjender i dem et fremmed FolkC
De vise ham Guld og den skarpe DolkC
De bede og true nu drage de bortA
Og Pr sten f lger i Kjortel sortA
Fast holder han Bibelen under sin ArmE
Men Hjertet banker i Oldingens BarmE
De bane sig Vei gjennem SandetA
Til Kirken ved VandetA
-
III-
Rundtom er alt saa de man seer kun den n gne StrandA
Hvor Tangen flagrer i Vinden henad det hvide SandA
Saa underligt B lgerne synge og over Dybet gaaeC
De svulme som Hjertet der l nges derfor de briste maaeE
I Maanskinnet stiger Skummet det hvide B lge LiigC
Den hvidgraa Maage flygter med bange h se SkrigC
Og slaaer mod Kirke Ruden sit st rke Vinge ParF
See Kirken den er oplyst som aldrig f r den varF
Og huult og d mpet stiger derinde Sangen fremE
Det er som Tone B lgen kom fra de D des HjemE
-
IV-
Af fremmede M nd er hele Kirken fuldA
De straale s rt i Vaaben og i GuldA
Kun tyndt er Skj gget om den brune KindA
De hylle sig i deres Kapper indA
Med Raslen Sv rdene mod Gulvet slaaeG
Man seer en Qvinde ene blandt dem staaeA
Halv er hun Barn kun halv en voxen M eH
Og iet er en dyb en kulsort SI
Hvor Sj len stormer og hvor B lgens GangC
Ei d mper Hjertets dybe OrgelklangC
Hun er saa bleg og dog saa navnl s smukC
Paa L ben sv ver Smertens bundne SukC
Men hun er smykket som en Konges BrudA
Fromt kn ler hun og beder til sin GudA
Saa underligt det m rke ie br nderF
Og n sten vrider hun de sp de H nderF
Hos hende staaer en Yngling h i og stoltA
Han er i F rste Pragt men Blikket koldtA
Saa m rkt han stirrer her paa Pigen kunJ
Og ligner ret et Liig saavel som hunJ
Han leder hende taus til Altret fremE
Den gamle Pr st skal der velsigne demE
Ak aldrig viede han to saa smukkeC
Og aldrig h rte han saa dybe SukkeC
Sligt Sorgens Bryllup aldrig f r han saaeI
Som Aander rundtomkring de andre staaeA
Kun een den m gtigste man blandt dem seerF
Hvor kun det fule Smiil om L ben leerF
Med raske Skridt til Altret tr der fremE
Han vexler Ringene imellem demE
I Kirken er det tyst som i en Grav-
Man h rer kun det n re barske Hav-
Nu toner hendes Ja saa dybt det klangC
Ret som den D ende der sukker sidste GangC
H it stiger Sangen nu mod Kirkens BueK
Det er saa s rt at Hjertet ret maa grueF
Og atter bliver Alt igjen saa tystA
At B lgen h res kun mod Sandets KystA
-
V-
Ved Crucifixet Pr sten sv rge maaE
Ved Hjertets Fred ved Himlens h ie BlaaeG
Ved Dagens Lys ved Kraftens h ire HaandA
Ved Jesu Christ Gud og den hellig' AandA
Ved Alt hvad her og hist ham m de maaeE
At han vil evig d lge hvad han saaeI
Ei speide det som kun er klart for GudA
F rst da de f rer ham paa Heden udA
Hvor Himlen hv lver sig saa blaae og roligC
Og hvor han snart seer Hjemmets stille BoligC
-
VI-
Ad ukjendte Veie gjennem det dybe SandA
Vender igjen tilbage den gamle MandA
Fra Kirkens Rude seer han Lysstraalen spilleG
Men derinde er Gravens evige StilleG
Skjult vil han vente den kommende DagC
Ved Stranden ligger et Skib med det russiske FlagC
Saa underligt svulmer hans Bryst o evige GudA
Som han lytter falder i Kirken et SkudA
Det runger s rt i Natten gjennem Hv lvingen henL
Men snart bliver der atter et D dsstille igjenL
Nu aabnes Kirked ren og see Mand for MandA
Haste de alle bort ned mod den n gne StrandA
Der tales men Pr sten ei fatter de fremmede OrdA
Vildt Kapperne flagre i Vinden de stige ombordA
Alt svulme de stolte Seil og Skibet flyver fra LandA
See ved Maanlyset M ndene der men den gamle MandA
Kn ler bag Kirken og l ser sit FadervorF
Og aabner derpaa D ren til Kirkens ChorF
-
VII-
Hvert Spoer er her forsvundet som L bens sidste SangC
Dog see en Krudtdamp b lger igjennem Kirkens GangC
Og Gulvets Fliser ligge jo ganske l se herF
Den gamle Pr st sig b ier og da han l fter hverF
Seer han den sorte Kiste der har man Pigen lagtA
Et deiligt Liig hun ligger dr bt i sin BrudedragtA
Ramt er hun af en Kugle t t ved det venstre BrystA
H r derfor sukker B lgen rundtom den d de KystA
Men Skibet er forsvundet fra Horizontens RandA
Og roligt skinner Maanen henad den hvide StrandA

Hans Christian Andersen



Rate:
(1)



Poem topics: , Print This Poem , Rhyme Scheme

Submit Spanish Translation
Submit German Translation
Submit French Translation


Write your comment about Bruden I Rørvig Kirke poem by Hans Christian Andersen


 

Recent Interactions*

This poem was read 23 times,

This poem was added to the favorite list by 0 members,

This poem was voted by 0 members.

(* Interactions only in the last 7 days)

New Poems

Popular Poets