Bruden I Rørvig Kirke Poem Rhyme Scheme and Analysis
Rhyme Scheme: AABBAACDEECCAA FFAAFFCCAAEEAA AACECCFFEE AAAAGAHICCCCAAFFAAJJ EECCIAFFEE CCKFAA EGAAEIAACC AAGGCCAALLAAAAAAFF CCFFAAAAAA| Klart skinner Maanen paa den n gne Kyst | A |
| I Pr stegaarden er nu Alt saa tyst | A |
| Dog tyst og stille er det stedse der | B |
| Thi i den de Egn den ligger her | B |
| Paa Tangen som gaaer langt hist ud i Havet | A |
| Hvor Kirken staaer i Sandflugt halv begravet | A |
| Hvem n rmer sig Med st rke Skridt de gaae | C |
| Det er en Skare M nd med Kapper paa | D |
| Men under Kappen blinker Staalet frem | E |
| Den gamle Pr st de gj ste i hans Hjem | E |
| Alt ryster Porten ved de st rke Slag | C |
| Selv Spurven v kkes under Husets Tag | C |
| Og flagrer bange fra sin lille Rede | A |
| Til Lyngen paa den sorte Hede | A |
| - | |
| II | - |
| Med Fader Blik og s lvgraat Haar | F |
| Den gamle Pr st nu hos dem staaer | F |
| Men taus som Aander er hver Mand | A |
| De pege mod den n gne Strand | A |
| Hvor Kirken h ver sin r de Muur | F |
| I den d de Natur | F |
| Han kjender i dem et fremmed Folk | C |
| De vise ham Guld og den skarpe Dolk | C |
| De bede og true nu drage de bort | A |
| Og Pr sten f lger i Kjortel sort | A |
| Fast holder han Bibelen under sin Arm | E |
| Men Hjertet banker i Oldingens Barm | E |
| De bane sig Vei gjennem Sandet | A |
| Til Kirken ved Vandet | A |
| - | |
| III | - |
| Rundtom er alt saa de man seer kun den n gne Strand | A |
| Hvor Tangen flagrer i Vinden henad det hvide Sand | A |
| Saa underligt B lgerne synge og over Dybet gaae | C |
| De svulme som Hjertet der l nges derfor de briste maae | E |
| I Maanskinnet stiger Skummet det hvide B lge Liig | C |
| Den hvidgraa Maage flygter med bange h se Skrig | C |
| Og slaaer mod Kirke Ruden sit st rke Vinge Par | F |
| See Kirken den er oplyst som aldrig f r den var | F |
| Og huult og d mpet stiger derinde Sangen frem | E |
| Det er som Tone B lgen kom fra de D des Hjem | E |
| - | |
| IV | - |
| Af fremmede M nd er hele Kirken fuld | A |
| De straale s rt i Vaaben og i Guld | A |
| Kun tyndt er Skj gget om den brune Kind | A |
| De hylle sig i deres Kapper ind | A |
| Med Raslen Sv rdene mod Gulvet slaae | G |
| Man seer en Qvinde ene blandt dem staae | A |
| Halv er hun Barn kun halv en voxen M e | H |
| Og iet er en dyb en kulsort S | I |
| Hvor Sj len stormer og hvor B lgens Gang | C |
| Ei d mper Hjertets dybe Orgelklang | C |
| Hun er saa bleg og dog saa navnl s smuk | C |
| Paa L ben sv ver Smertens bundne Suk | C |
| Men hun er smykket som en Konges Brud | A |
| Fromt kn ler hun og beder til sin Gud | A |
| Saa underligt det m rke ie br nder | F |
| Og n sten vrider hun de sp de H nder | F |
| Hos hende staaer en Yngling h i og stolt | A |
| Han er i F rste Pragt men Blikket koldt | A |
| Saa m rkt han stirrer her paa Pigen kun | J |
| Og ligner ret et Liig saavel som hun | J |
| Han leder hende taus til Altret frem | E |
| Den gamle Pr st skal der velsigne dem | E |
| Ak aldrig viede han to saa smukke | C |
| Og aldrig h rte han saa dybe Sukke | C |
| Sligt Sorgens Bryllup aldrig f r han saae | I |
| Som Aander rundtomkring de andre staae | A |
| Kun een den m gtigste man blandt dem seer | F |
| Hvor kun det fule Smiil om L ben leer | F |
| Med raske Skridt til Altret tr der frem | E |
| Han vexler Ringene imellem dem | E |
| I Kirken er det tyst som i en Grav | - |
| Man h rer kun det n re barske Hav | - |
| Nu toner hendes Ja saa dybt det klang | C |
| Ret som den D ende der sukker sidste Gang | C |
| H it stiger Sangen nu mod Kirkens Bue | K |
| Det er saa s rt at Hjertet ret maa grue | F |
| Og atter bliver Alt igjen saa tyst | A |
| At B lgen h res kun mod Sandets Kyst | A |
| - | |
| V | - |
| Ved Crucifixet Pr sten sv rge maa | E |
| Ved Hjertets Fred ved Himlens h ie Blaae | G |
| Ved Dagens Lys ved Kraftens h ire Haand | A |
| Ved Jesu Christ Gud og den hellig' Aand | A |
| Ved Alt hvad her og hist ham m de maae | E |
| At han vil evig d lge hvad han saae | I |
| Ei speide det som kun er klart for Gud | A |
| F rst da de f rer ham paa Heden ud | A |
| Hvor Himlen hv lver sig saa blaae og rolig | C |
| Og hvor han snart seer Hjemmets stille Bolig | C |
| - | |
| VI | - |
| Ad ukjendte Veie gjennem det dybe Sand | A |
| Vender igjen tilbage den gamle Mand | A |
| Fra Kirkens Rude seer han Lysstraalen spille | G |
| Men derinde er Gravens evige Stille | G |
| Skjult vil han vente den kommende Dag | C |
| Ved Stranden ligger et Skib med det russiske Flag | C |
| Saa underligt svulmer hans Bryst o evige Gud | A |
| Som han lytter falder i Kirken et Skud | A |
| Det runger s rt i Natten gjennem Hv lvingen hen | L |
| Men snart bliver der atter et D dsstille igjen | L |
| Nu aabnes Kirked ren og see Mand for Mand | A |
| Haste de alle bort ned mod den n gne Strand | A |
| Der tales men Pr sten ei fatter de fremmede Ord | A |
| Vildt Kapperne flagre i Vinden de stige ombord | A |
| Alt svulme de stolte Seil og Skibet flyver fra Land | A |
| See ved Maanlyset M ndene der men den gamle Mand | A |
| Kn ler bag Kirken og l ser sit Fadervor | F |
| Og aabner derpaa D ren til Kirkens Chor | F |
| - | |
| VII | - |
| Hvert Spoer er her forsvundet som L bens sidste Sang | C |
| Dog see en Krudtdamp b lger igjennem Kirkens Gang | C |
| Og Gulvets Fliser ligge jo ganske l se her | F |
| Den gamle Pr st sig b ier og da han l fter hver | F |
| Seer han den sorte Kiste der har man Pigen lagt | A |
| Et deiligt Liig hun ligger dr bt i sin Brudedragt | A |
| Ramt er hun af en Kugle t t ved det venstre Bryst | A |
| H r derfor sukker B lgen rundtom den d de Kyst | A |
| Men Skibet er forsvundet fra Horizontens Rand | A |
| Og roligt skinner Maanen henad den hvide Strand | A |
Hans Christian Andersen
(1)
Poem topics: , Print This Poem , Rhyme Scheme
Submit Spanish Translation
Submit German Translation
Submit French Translation
About Bruden I Rørvig Kirke
Bruden I Rørvig Kirke is a poem by Hans Christian Andersen. This page includes the poem text, poet information, related topics, comments, and similar poems.
Write your comment about Bruden I Rørvig Kirke poem by Hans Christian Andersen
Best Poems of Hans Christian Andersen