Rudolf Og Bertha Poem Rhyme Scheme

Recent Interactions*

This poem was read 1 times,

This poem was added to the favorite list by 0 members,

This poem was voted by 0 members.

(* Interactions only in the last 7 days)

New Poems

Letter From The Death Poet.
by Kirabo Anthony
Dark Glory Of Monarch
by Tamanna Majumdar
A Harmful Leaf
by Alhassan Kamara
Tales And Thorns
by Emmanuel Shadrach
Lost And Lonely
by Eshunson Writes
The Cup
by Emmanuel Shadrach
The Call
by Emmanuel Shadrach
Wheels
by Emmanuel Shadrach
Akinyi
by Noaharry
Let Day Come
by Gabriel T. Saah

Popular Poets

1. Emily Dickinson(2414 poems)
2. Madison Julius Cawein(1231 poems)
3. Ella Wheeler Wilcox(1136 poems)
4. William Wordsworth(1016 poems)
5. Robert Burns(986 poems)
6. Edgar Albert Guest(945 poems)
7. Thomas Moore(849 poems)
8. Robert Service(831 poems)

text	A
I Skoven Stormen suser og hvirvler Sneen hvid	A
Der tumler ned fra Himlen i skumle Midnatstid	A
Den hvisler henad Marken den d kker Vand og Muld	A
Og Kampestenen knager i den bitterlige Kuld	A
	-
Bortdragne eller skjulte er Skovens muntre B rn	B
Af Sneen sort fremrager den s rgelige Tj rn	B
Ved Jetteh ien staaer den og Stormen paa sin Gang	C
Med Hvinen synger Helten sin vilde Klagesang	C
	-
I Skovens Skj d derinde hvor Hasselkrattets Vold	A
En lille Plet beskjermer mod Vinterstormen kold	A
Der staaer en J gerbolig den synes saa forladt	A
Der glimter ei et Lys ud i den sorte Nat	A
	-
I Stuen er dog luunt og hyggeligt og stil	D
Kuns Ovnen buldrer lystigt med knittrende Ild	A
Hvis Straale hopper ivrigt paa Gulv og paa Muur	E
Hvor Dompappen sover i sit h ngende Buur	E
	-
Ved Vindvet sidder Bertha med utaalmodigt Sind	A
Paa begge H nder st tter hun den friske Rosenkind	A
Sig under Linet tr nge de gule Kr ller frem	F
Hun er saa rank men fyldig saa lille men saa nem	F
	-
Hun stirrer ud i Mulmet og h rer Nattens Larm	F
Sit Forkl de sv ber hun med Gysen om sin Arm	F
Hvorl nge han dog t ver hvi kommer han ei hid	A
Nu Rudolf er i Byen er det den rette Tid	A
	-
Er dette nu hans L fte beseglet dyrt med Eed	A
De fornemme Herrer ei kjende Kj rlighed	A
De f le ei den Smerte ei saadan Lue heed	A
Som her i dette Hjerte skal boe til Evighed	A
	-
Det var i Efterh sten i Fogdens store Vang	C
Vi bandt just Hveden op da saaes vi f rste Gang	C
Og siden hen ved Gildet han af den hele Flok	C
Kun dandsede med mig jo jeg husker det nok	C
	-
Han er dog altfor herlig saa mandig og saa smuk	C
Jeg kunde ikke taale at h re flere Suk	C
I Kirken sidste S ndag det lille s de Brev	G
Beholdt jeg da i Haanden lad see dog hvad han skrev	G
	-
Hun tog det frem af Barmen og lagde det paa Skj d	A
Og l ste det igjen ved Ovnens Flamme r d	A
Hun trykked tusind Kys paa Skriften paa hans Navn	B
Hun lagde det paa Hjertet og tog det i Favn	B
	-
Men fjernt fra J gerhuset ved Skovens ydre Rand	A
Der snoer sig en lille Aa med stivfrosset Vand	A
En Bro med hv lvet Bue sig over Vandet slaaer	E
Og st der til Alleen som til Herregaarden gaaer	E
	-
Her staaer den unge J ger og lurer paa sit Rov	G
Paa Tyven der vil plyndre hans Jagt og hans Skov	G
Men tys hvad l d nu atter igjennem Skovens Hviin	B
Det skarpe J ger re grant skjelnet har et Trin	B
	-
Og flux han sp nder Hanen men s nker B ssen brat	A
Det er hans unge Herre med Kappen med sin Hat	A
Nedtrykket dybt i iet der over Broen gaaer	E
Da iner han sin J ger som bag Egestubben staaer	E
	-
Ham Ungersvenden hilser Hvordan er det fat	A
Hvi har De dog Hr Greve de varme Duun forladt	A
Da studsed Herremanden dog fatted han sig brat	A
H r Rudolf kan du give mig Huus og Skjul i Nat	A
	-
Der truer mig paa Slottet et grumt Forr deri	E
Men skjul mig til i Morgen da Faren er forbi	H
Skj ndt frossen Jorden br nder som Gl d for min Fod	A
Ak Skr kken har bortveiret min Tillid og mit Mod	A
	-
Grev Fredriks Magt er knuset for h it hans Attraa steeg	C
Nu s ger man hans Venner og derfor jeg undveeg	C
Han sl ngte op sin Kappe om Kind og om Mund	A
Og smiled ret saa lumsk ved sit hurtige Fund	A
	-
Kom f lg mig over Mosen tr d De kun dristigt frem	F
Mit Liv min dle Herre jeg vove vil for Dem	F
Ved Skovens anden Kant min J gerbolig staaer	E
Der boer min lille Bertha og didhen vi gaaer	E
	-
Jeg husker ei Hr Greve har De seet hende f r	E
Den Skj nneste blandt Egnens min Brud jeg n vne t r	E
Jeg veed hun er mig tro her smiilte Grevens Mund	A
Min Elskov kan ei bygge paa en fastere Grund	A
	-
Da hun var ganske sp d forladt og fr ndel s	I
Min gamle Moder pleied den lille stakkels T s	I
Hun elsked hende inderligt og fandt der Forskjel Sted	A
Saa skjenked hun nok Bertha sin meste Kj rlighed	A
	-
Da hun gik op at l se var jeg alt blevet Svend	A
Og reiste bort af Landet men da jeg kom igjen	B
Jeg saae hun var voxet som Hinden saa rask	C
Saa rank som en Gran og saa smidig som en Ask	C
	-
F r var jeg hendes Broder nu jeg en Beiler blev	G
Min mhed snart saa klarligt sig paa mit Ansigt skrev	G
Min Tunge talte smukke Ord Gud veed hvor de kom fra	E
Saa sidst ved Fogdens Gilde hun gav mig sit Ja	J
	-
Min Moder er i Graven da maatte hun jo tye	K
Ind i min nye Bolig mens jeg er i vor By	K
Med al min hele Eie vort Huus er peent bered	A
Men hvad kan vel opveie min Berthas Kj rlighed	A
	-
To Gange lyste Pr sten vort Navn fra Pr kestol	D
Den sidste er paa S ndag da klares op min Sol	D
Naar n ste Uge kommer da skal mit Bryllup staae	A
At komme til mit Gilde De vil mig ei afslaae	D
	-
Selv n rmer jeg om Natten mig aldrig hendes Bo	H
Men disse dle H nder jeg t r min Skat betroe	E
Hun vil Dem ei forraade hun er mig huld og tro	E
Da skjulte Hiin sit Ansigt i Kappen og loe	H
	-
Her staae vi nu ved Haugen gak De kun tr stigt ind	A
Jeg nsker s dt at sove jeg nsker Fred i Sind	A
Jeg nsker Mod i Barmen v r ikke saa forsagt	A
Thi m der end det V rste jeg stande vil paa Vagt	A
	-
Glad sneeg han sig i Stuen ind mens h it hans Hjerte slog	C
Hun sukked mt af Gl de men skj lvede dog	C
Skj ndt Hjertets L ngsel Hjertet saa varmt im de gik	C
Stod mellem dem dog ngstelsen med nedslagne Blik	C
	-
De troede de var ene men ved Siden af Enhver	E
Stod end en lille Engel med Lilie og Sv rd	A
Den f rste var Undseelsen med bly og frygtsomt Blik	C
Den sidste det var ren med fast alvorlig Skik	C
	-
De troede de var ene hver med sin Hjertenskj r	E
Da sv ved ind usynlig Fru Venus med sin H r	E
Sin H r af vilde Aander med Satyr og med Dverg	C
Ind kom hun gjennem Luften fra sit natskumle Bjerg	C
	-
En blodr d Valmurose hun plukked af sin Krands	I
Den dysser hver en Tanke den d ver hver en Sands	I
Paa begge Engles Pande hun rysted den med Iil	H
Og viede sin Trolddom med et r dsomt Honningsmiil	H
	-
F rst segnede den st rre der st tted sig til Ham	F
Den slumred ind som re men vaagnede som Skam	F
Tilsidst den lille Engel Undseelsen hvid og r d	A
Men den opvaagned aldrig thi ak den var d d	A
	-
Sig Himlen havde klaret sig Stormen havde lagt	A
Og Morgensolen t ndte Sneediamantens Pragt	A
Da voved sig de Tvende af Kamrets lune Skj d	A
Med Br dens Skrift paa Panden og Kinden dunkelr d	A
	-
Ei Svendens ie skued hvad denne Nat forbr d	A
Han f lte ingen Smerte han saae ei Troskabs D d	A
Alt Himlens Engle havde hans Hjerte Balsam bragt	A
Thi d dfrossen stod han men trofast paa sin Vagt	A

Christian Winther

Rudolf Og Bertha Poem Rhyme Scheme and Analysis

Write your comment about Rudolf Og Bertha poem by Christian Winther

Recent Interactions*

New Poems

Popular Poets