Naar dine bedste Tanker følge
Med Kirke-Hymnens Himmel-Gang;
Naar i den stærke Tone-Bølge
Du blander fromt dit Hjertes Sang;
Naar du paa Bønnens Vinger hæver
Til Fred og Frihed høit dit Sind,
Og over Jordens Mulm du svæver
Og skuer glad i Lyset ind; -
O, kast da og dit Blik tilbage,
Og væk mit Minde i dit Bryst,
Og lad mit Billed med dig drage
Til Kilden, hvor du øser Trøst!
Der, hvor dit Hjerte selv du tvætter,
Saa Tanken bliver stærk og reen,
Jeg veed, du ikke mig forgjetter,
Men vor Fortrøstning vorder een!