Jacob Og Lone Poem Rhyme Scheme and Analysis

Rhyme Scheme: ABCC DDEF GGCH CDDD IIJJ HHDD DDHH DDHH CCDK DDDD DDJJ DDLL DDDD DDGK DDLL HHDD DDDD CCDD HHMM CCDD HHHH DDJD LLGG KKDD CCHH HHDD JJLL JJHH DDAA DDDD LLLL DDHH DDDD CCHH AAKD DDHH HHAH DDDD KKJJ MDMM HHHH MMAN JJHH DDAD AAHH

Hvor Landeveien l ber midt i TersingebyA
Der staaer en lille Hytte under Valn dtr ets LyB
Foran en Strimmel Hauge og bagved et SkuurC
Skomagerskildtet h nger paa den kalkede MuurC
-
Naar Vaarrosen pranged' og L rken sang i LuftD
Naar Neglik og Viol form lde deres DuftD
Naar L vtaget skj rmed mod Somrens hede SolE
Da fl tted' Mester Jacob ud sit Bord og sin StolF
-
Der sad han t t ved D ren med Risp og Syl og KnivG
Og fl itede sin Vise alt til sin TidsfordrivG
Men skj ndt han sad og syede saa tr stigt og troC
Hans Tanke var ei stedse hos St vler og SkoeH
-
Paa hiin Side Veien hvor Milep len staaerC
Der kneiser Sognefogdens den velfornemme GaardD
Langs Veien gaaer Stakittet med Laagen gr n og hvidD
Hvor Blegpladsen skinner i Foraarets TidD
-
Og kom man saa kj rende naar Morgensol stod opI
Og blinked' smukt paa Ruderne og Kirketaarnets TopI
Da saae man Fogdens Lone det aldrig slog feilJ
Hun vanded' der sit L rred sit Garn og sit DreilJ
-
Og kom man saa kj rende naar Solen gik i SengH
Naar Aftentaagen hvilede paa Moser og paa EngH
Da saae man Mester Jacob med Piben i sin MundD
Han sladdrede med Lone i stille AftenstundD
-
Han stod bag sit Gj rde og l ned sig dervedD
Hun sad paa en B nk ved det gr nne HaugeledD
Og mangen lystig Tale tvers over Veien drogH
Saa Mester Jacobs Hjertefred tilsidst sin Afsked togH
-
Men ei han torde vove at sige Ordet fritD
Giv Lone mig dit Hjerte see her der har du mitD
Og dv ler Munden l nge at v re Hjertets TolkH
Da tabes let Processen saa tale kloge FolkH
-
Det var en Aften silde han laasede sin D rC
Og listedt hen i Kroen som Ungkarle gj rC
Der traf han til sin Tr st en GlarmestersvendD
Hans Jonathan hans Damon i Liv og D d hans VenK
-
Ved fyldte Glas og Kruus han klaged' ham sin N dD
Min kj re Jesper Mayer ak gid jeg vel var d dD
Jeg t r ei ud med Sproget det skr kkelige OrdD
Og uden Lone gaaer jeg min Sandt i sorten JordD
-
Den Anden loe mig morer dit Suk af HjertensgrundD
Troer du at stegte Duer skal flyve i din MundD
Skyd Hjertet op i Livet hvis ei nu som du vilJ
Der er foruden hende jo mange Piger tilJ
-
Nei hun er dog den bedste saa skj r som DiamantD
Ja kold min Far som Stenen og skarp som Stenens KantD
Hun er en deilig Rosen Javist med Tornen hvasL
Saa falsk som Iis paa Mosen og skj r som RudeglasL
-
Som Nelden er en Pige med bidsk og bittert SindD
Thi r rer du den lempeligt saa br nder du dit SkindD
Men er dit Greeb kun dristigt og fast din Haand dit ModD
Du rusker uden Smerte den op med Top og RodD
-
Hvi klynke her og raabe hvi stampe med din FodD
Du har ei mindste Draabe Courage i dit BlodD
Hvi vil du gaae og maabe tr d kj k den lige VeiG
Og kald saa mig en Taabe hvis hun dig siger NeiK
-
Ak eier jeg vel andet end Risp og Syl og L stD
Hvor troer du jeg t r byde den Lille til Gj stD
Ind i min gamle R nne hvor alting er confuusL
Hvor Regnen drypper ned og hvor Nissen holder HuusL
-
Ja Nissen vil du troe mig boer hos mig under TagH
Og plager mig saa grusomt ved Nat og ved DagH
Der kan ei t nkes Pine der kan ei findes OndtD
Ei Bittert han jo blander det i al min F rd og DontD
-
Han orer alt mit Meel og muldner alt mit Br dD
Han danner store Klumper i min Velling og min Gr dD
Han gj r at Rispen brister og Sylen springer bratD
Han stj ler H ns og g hver evige NatD
-
Vil jeg see hen til Hylden hvor L rken den staaerC
Med Glasset h ngt paa Halsen har han drukket hver en TaarC
Og sm rer jeg et Fittebr d til MidaftensmadD
Saa svipper det af Haanden hvordan jeg b r mig adD
-
Naar jeg fra Kroen kommer og feiler ingen TingH
Saa snurrer som en Top han min Hytte omkringH
Og faaer jeg da tilsidst paa N glehullet RamM
Saa skal det aldrig feile jeg br kker N glens KamM
-
Jeg ligger i min Rede men du maa ikke troeC
At Nissen den lede mig lader der i RoC
Da gynger han mig op og ned som Vand paa Havets BredD
Og triller mig af Dynen paa Leergulvet nedD
-
Han kniber brune Pletter i min Arm og min L gH
Han piber som en Rotte imellem Seng og V gH
Tilhvidsker mig i Dr mme den gyseligste Skr kH
Og rider paa mit Bryst tung som en M lles kH
-
Tidt vaagner jeg om Natten og troer det klemter BrandD
Da ringler han med Glasset paa Flaskehalsens RandD
En r dsom Skoggerlatter han da kan opslaaeJ
Saa Ruderne de klirre og Uhret gaaer i StaaD
-
Om Nissens Sp gerie har vist Pigen faaet NysL
Hun n gter mig hver Dands og paa det Lav hvert KysL
Den Krands af r de Roser igaar jeg hende gavG
Hang blandt de gamle Hoser idag paa Gj rdestavG
-
Men vilde du mit Vel Jesper Mayer min VenK
Saa lod du mig nu fl tte til din tomme Hytte henK
Der ligger hist paa Skr nten ved Forpagterens ToftD
Hvor du har nye Fj le lagt til Gulv og til LoftD
-
Jeg Nissen lod rumstere med mit eget braadne SkuurC
Og Lone blev ei mere saa brydsk og saa suurC
Den dle Rudemester han purred' sin ParykH
Dog r rdes Hjertet snart skj ndt han gjorde sig lidt tykH
-
Gud vel da lad det v re saa med os en afgjort SagH
I Huset kan du drage selv i Morgen den DagH
Men Leien har du Mynten der holder det nok stivtD
Den skal du mig betale naar f rst du vel er givtD
-
Begeistret h it af Gl de af Br ndeviin og lJ
Foer Jacob fra sit Stade og spj tted som et F lJ
Han sang og han jublede Farvel mit gamle HuusL
Kom derpaa vil vi t mme endnu et bredfuldt KruusL
-
Saa drak de dle Venner til Morgenhanen goelJ
Da reisde sig begge fra B nk og fra StolJ
Dem lysde da til Hjemmet Nathimlens Sol saa bleegH
Der sagtelig fra Skyen bag fjerne Skov sig sneegH
-
Ung Jacob var saa lystig saa let i sit SindD
Det glimted' for hans ie det blussed' paa hans KindD
Han slog med stort Rabalder sin D r paa viden GabA
Og gav sig flux if rd med sin Seng og sit SkabA
-
Det var den hemmelige den s re tause TidD
Da Morgenskj ret f rer med Maanelyset StridD
Det var den underlige den skumle NattestundD
Da selv den flinke L rke sig faaer det sidste BlundD
-
Heel ufortr den sl bde ung Jacob paa sit GodsL
Hvor loe hans lette Hjerte af Gl de og af TrodsL
Han stablede sit Skrammel saa h it som et H sL
Og snart han havde bygget det brogede L sL
-
Men som han gik bag Vognen at binde Sm kken fastD
Med eet han saae sin Nisse den lille fule GastD
Der sad han i en B tte i god Ro og MagH
Og griinde see vi fl tte vi fl tte nok i DagH
-
Dybt sank vor Mesters Hjerte som M llesteen i VandD
Af Arrigskab og Smerte han rystede forsandD
Han kylede sin Hue mod Utydsket med MagtD
Men Nissen var en Letbeen han tog sig vel i AgtD
-
Han smutted' op af B tten og ind i hans UhrC
Hvor Kukkeren sad stille i det surrende BuurC
Og raabde h it Du Daare du vil forsage migH
Der elsker dig saa saare og det kuns for en SligH
-
Dog h r hvis du vil blive her i vor vante BoA
Du skal herefter leve med mig i Fred og RoA
Ja selv jeg vil dig l re Mester Spandrem hvordanK
Du fange kan din Guldfugl og vorde Lones MandD
-
Han hvidsked ham sit snilde Raad h it Jacob loe dervedD
Men stilled' dog sit Skrammel hen paa det gamle StedD
Da vaagned' L rken op og frank mod Himlen drogH
Og Kukkeren den galede og Seierv rket slogH
-
Under Tr et sidder Jacob t t ved sin Hyttes V gH
Han fl iter sine Viser og smidsker i sit Skj gH
Hvad er det som han kl ttrer saa flittigt skal jeg troeA
Det er ei Pr stens St vler det er ei Degnens SkoeH
-
Han snitter Saffian baade sort og gr nt og r dtD
Han klipper Inderforet af Silke blankt og bl dtD
Den sneehvide Hampetraad til Risp han sig har kj btD
Hvert Sting blev som en Perle i lige Former st btD
-
Det blev to sp de T fler af sort SaffianK
Med gr nne H l to Hjerter af r dt der var foranK
Med fine Sting brodeerte og Blomster uden TalJ
Til Pigens Pusselanker et yndigt FutteralJ
-
Thi begge Lones F dder de var saa bitte smaaM
De gik som Trommestikker det maatte hun forstaaeD
Hun satte dem saa dristigt saa kj kt i Verden fremM
Og saae man dem blot eengang man glemde aldrig demM
-
Der stod de smaa Pampusser og Mester Jacob gikH
Og sendte alt imellem dem ret forlibte BlikH
Imens han smukt sig heied ja med ngstelige Tr kH
Ret som han kunde frygte de vilde l be v kH
-
Med T flerne i Haanden med Hatten under ArmM
Med gl dende Kinder og bankende BarmM
Han holdt sin Friertale og gik ei reent derfraA
Thi Lone tog hans T fler og gav ham sit JaN
-
Der gik ei mange Uger da stod det lystigt tilJ
I Sognefogdens Stuer med Sang og Dands og SpilJ
Der dandsedes nu Lone af Pigernes LagH
Hun dandsede som Kone under Ungersvendens TagH
-
Om Freden blev tilhuse derom jeg intet veedD
Men at den lille S lle Huusnissen saa leedD
Har Mester Jacob narret jeg skulde n sten troeA
Een Nisse var der f r nu har han nok toD
-
Den Ene ham fixerer thi stadigt i hans BoA
Vedbliver den at dv le og lader ham ei RoA
Den Anden ham regjerer thi Kj rlighed er st rkH
Og begge T ffelh le var ak hans eget V rkH

Christian Winther



Rate:
(1)



Poem topics: , Print This Poem , Rhyme Scheme

Submit Spanish Translation
Submit German Translation
Submit French Translation

About Jacob Og Lone

Jacob Og Lone is a poem by Christian Winther. This page includes the poem text, poet information, related topics, comments, and similar poems.



Write your comment about Jacob Og Lone poem by Christian Winther


 

Recent Interactions*

This poem was read 6 times,

This poem was added to the favorite list by 0 members,

This poem was voted by 0 members.

(* Interactions only in the last 7 days)

New Poems

Popular Poets