En Ven Poem Rhyme Scheme and Analysis
Rhyme Scheme: ABAB CDBD EADA FAFA GAAA AHAH DEDE AAFA AAAA DIDI ADAD AAAA HDHD AAAA EAEA IJAA AAAA AAAA AAAA DIDI AFAA AAAA ADAD AAAA CADA AHAHHvor Fensmark h ver sit Kirketelt | A |
Med den r de Top imod Sky | B |
Og smiler over til Gisselfeld | A |
Og til Vester Egede By | B |
- | |
Og ned til Mosen hvor T rvene groe | C |
Til Broks bag Skovens Hang | D |
I min Faders ydmyge Pr stebo | B |
Der m dtes vi f rste Gang | D |
- | |
Og begge To var vi ganske smaa | E |
Men han var lodden og sort | A |
Og blind og kunde slet ikke gaae | D |
Dog hans Barndom vared kun kort | A |
- | |
Thi da han fik inene rigtig op | F |
Og Smag paa hvad der var sundt | A |
Da trivedes rask hans kr llede Krop | F |
Og Alt blev buget og rundt | A |
- | |
En Sl ikjole tr ngte han ikke til | G |
Ved F dselen var han alt sv bt | A |
Og som han syntes ret from og snild | A |
Saa blev han da Balder d bt | A |
- | |
Et delt Hjerte han bar i Bryst | A |
Men kaad han var som en Laps | H |
At jage Lam var hans st rste Lyst | A |
Det kosted ham mange Klaps | H |
- | |
Og skj ndt han var gte rlig dansk | D |
Snart glubsk og snart igjen tam | E |
Det f rste Tydsk og det f rste Fransk | D |
Jeg l rte saam n dog ved ham | E |
- | |
Thi couche ici han maatte forstaae | A |
F r et Stegebeen blev ham undt | A |
Med m gtig Stemme han svarede paa | F |
Allons was spricht der Hund | A |
- | |
Og naar Vinden drev mine Skibe bort | A |
For langt fra Bykj rets Rand | A |
Han lysted mit ngstlige Such apporte | A |
Og bar mig Eskadren i Land | A |
- | |
Vi leged lystigt paa gr nnen Eng | D |
Naar Sommerluften var luun | I |
Vi boltred os kj kt i den hvide Seng | D |
Opredt af Vinterens Duun | I |
- | |
Meer tryg end en Fyrste mellem sin Vagt | A |
Hos min sorte Drabant jeg gik | D |
Hans L ve R st og hans T nders Pragt | A |
Holdt Alt i s mmelig Skik | D |
- | |
Saa blev vi da Venner i Liv og D d | A |
Med Frihed og Lighed i Alt | A |
Thi gav jeg ham ei af mit Sm rrebr d | A |
Saa forstod han at dele halvt | A |
- | |
Jeg kjender ei Letsind st rre end hans | H |
Der hjalp hverken B rst eller Bank | D |
Og Krukken gik da saa l nge til Vands | H |
Indtil den kom hjem uden Hank | D |
- | |
Det var ved Sorte S es flade Bred | A |
Min Fader og Moder de sad | A |
Selv strakte jeg mig i Gr sset med | A |
Ak ung og lystig og glad | A |
- | |
De fletted af Siv et Baand til ham | E |
At ikke den gale Krabat | A |
Skulde kyse Livet af flere Lam | E |
Men see om de fik ham fat | A |
- | |
Langtfra med logrende Svands stod han | I |
Det var da ret som han loe | J |
Tidt saadan en Hund har bedre Forstand | A |
End mangen Anden paa To | A |
- | |
Men da han samme Aftenstund | A |
Ved Siden af Bordet sad | A |
Og stirrende slikked sig om sin Mund | A |
Og gjorde Kunster for Mad | A |
- | |
Da kom der en Smed med L nken i Haand | A |
Og trak ham til Porten afsted | A |
Han hyled og sled i det st rke Baand | A |
Og jeg jeg hylede med | A |
- | |
Saa stod han der jeg bes gte ham tidt | A |
Og bragte ham Melk og Mad | A |
Og stundom selv naar det regnede lidt | A |
Jeg kr b i hans Huus og sad | A |
- | |
Fra Hjemmet jeg drog Lang Tid der gik | D |
Jeg saae ei min Ungdoms Ven | I |
Men da jeg ham atter for ie fik | D |
Han kjendte mig ikke igjen | I |
- | |
Da gr d jeg bittert jeg hulked h it | A |
Men de som just saae derpaa | F |
De loe thi det var dem altfor dr it | A |
Sligt kunde de ikke forstaae | A |
- | |
Saa kom han da bort til et fremmed Land | A |
Hvor kun Faa ret kjendte hans Sind | A |
Hans Tapperhed og hans gode Forstand | A |
Der blev han et useligt Skind | A |
- | |
Den lange Birthe med den skj ve Mund | A |
Og det hexeagtige Blik | D |
Hun sparked med Tr sko den fattige Hund | A |
Ihvor han saa stod og gik | D |
- | |
Kom Husets Smaa med en l kker Bid | A |
Alt fra deres eget Fad | A |
Saa jog hun ham v k med Nag og Nid | A |
Og aad saa selv hans Mad | A |
- | |
Hans sorte kr llede Pels blev graa | C |
Hans lystige Mod var brudt | A |
Saa blev han mager knap kunde han gaae | D |
Saa syg og saa blev han skudt | A |
- | |
Selv var jeg skudt saa mangen god Stund | A |
Men aldrig endnu tilgavns | H |
Ak var jeg saa sandt som den lodne Hund | A |
Fort iet og vel tilhavns | H |
Christian Winther
(1)
Poem topics: , Print This Poem , Rhyme Scheme
Submit Spanish Translation
Submit German Translation
Submit French Translation
Write your comment about En Ven poem by Christian Winther
Best Poems of Christian Winther