Til Knud Dankonning, tog sig, stolt og prægtig,
Hiin Keiser Rødskjæg, for sligt Bud at sende:
'Vær min Vasal!' Thi da hvad end kan hænde -
Var Tydskens Statsfærd fræk og nederdrægtig.

Men Axel Bisp, der førte lige mægtig
Sin Krumstav og sit Sværd, lod sig ei blænde
Af Frygt for Splidens vilde Blus at tænde;
Fast var hans Villie, hans Tale vægtig:

'Siig Du din Keiser, at, som han, med Ære
'I eget Huus min Drot vil Herre være.
Siig ham: Med Danmark fares ikke ganske

'Saa let, som nys han med Thyringen gjorde.
'Det tages kun med Hærskjold og Staalhandske!'
- Det var en Mand, som vilde og som turde!