Martssol

Jeg rejste mig fra Sengen, da Nabohanen gol, -
dér laa Haven gylden under Morgenens Sol;

alle Buske blinked og tegned i Net
over Gangen deres grenespinkle Skyggeskelet,

Sneroser, Jordbærplanter og Græs fra i Fjor
drypped soltøet Rim mod den nattefrosne Jord,

og højt hvor Himlen blaaned som en frostbleg Viol,
stod Foraarsmorgnens luende, ungdomsødsle Sol.