Jeg Tænker Ej Paa Dem, Som Har Det Bedre

Jeg tænker ej paa dem, som har det bedre,
véd knap, hvor godt de allesammen har det,
vil blot i al Beskedenhed dig hædre,
- tak for dit Venskab, saadan som du bar det.

Lad være at for tusind som for flere
Guds Sol staar straalende i Vesterled,
- om, hvad du gav, var Venskab eller mere,
kun to i hele denne Verden véd.

Tak, Fred og Tak, i Aften og ad Aare,
glid lykkelig ind i din Lykkes Havn,
- din Elskov strakte mig paa Blomsterbaare,
... i Verden skilt, for Gud ét Smil, ét Navn,