De Skyr Mig Alle
De skyr mig alle.
Den, som misted alt,
er ene.
Thi alt er ét kun,
- Frugten, du lod falde
højt oppe fra den højeste af dine Grene
en haabløs Stund.
Der hænger tusind
Frugter under Gren,
og alle
rødmende som Blod.
Vælg blandt de tusind,
- for dig er der kun en iblandt dem alle,
hvis Frø slaar Rod.
Og faldt den ene,
førend Høsten kom,
da klager
fattig du din Nød,
hver Gang de andre Grene
saar deres Frugt til Liv i Jordens Ager,
... du lever - død.
Viggo Stuckenberg
The copyright of the poems published here are belong to their poets.
Internetpoem.com is a non-profit poetry portal. All information in here has been published only for educational and informational purposes.