Jeg bringer dig en ringe Bog,
et Beds beskedne Blomsterflor,
som spired i en fattig Krog
af Danmarks rige Jord.
Er den kun svag, dens Farve spæd
mod alt det stolte Guld,
din Ager bar som moden Sæd,
den randt af samme Muld.
Den tog sin Lød af Jord og Vand
og Løvetand og Siv,
af Vaar og Vinter i det Land,
du viede dit Liv.
Og staar du kongelig og stor
i Livets lave Vraa,
jeg fløj som Fuglen i dit Spor
og sanked et Par Straa
og fandt det Mod, der fra sin Karm
slog ud sin Vinges Flig. -
Tag mod min Tak er den kun arm,
den gør mig selv saa rig.