I Vorherres Jesu Navn

I Vorherres Jesu Navn
Alt vi skal begynde,
Da kun Godt vi giør og Gavn,
Da kan ei vi synde,
Da vor Sjæl er i Guds Haand,
à?rlig kun den Hellig-Aand
Kalder Jesus Herre!


I Vorherres Jesu Navn
Vore Knæ vi bøie,
Da kun til sin Fader-Favn
Gud os vil ophøie!
Krye vi os, det er kun Spot,
Om vi kalde Jesus Drot
Til Gud-Faders à?re!


I Vorherres Jesu Navn
Naade vi begiære,
Da han i sin Faders Favn
Vil vor Talsmand være,
Da Han, med sin Faders Magt,
Giøre vil, som Han har sagt,
Alt hvad vi forlange!


I Vorherres Jesu Navn
Vi skal sammensmelte,
Da Han i sin Føde-Stavn
Over os slaaer Telte!
Da vi kan i Liv og Død
Sjunge: vi har ingen Nød,
Herren er vor Hyrde!


I Vorherres Jesu Navn
Os et Haar ei krummes,
Det er Sandheds store Favn,
Hvori Alt kan rummes,
Alt hvad ægte er og sandt,
Alt undtagen Løgn og Tant,
Ingenting i Grunden!


Ja, Vorherres Jesu Navn
Er en himmelsk Gaade,
Sønnen i Guds Fader-Favn
Sandhed er og Naade,
Saa Han til vor Føde-Stavn
Daled i sin Faders Navn,
Kom ei i sit Eget.


Ja, i Kiærlighedens Navn
Sandhed bød os Naade,
Saa i Herrens Frelser-Favn
Løser sig vor Gaade,
Klart vi see, det glipper ei,
Sandhed er den rette Vei
Til Gud-Faders Naade!


I Vorherres Jesu Navn,
Søg, min Sjæl, din Hvile!
Hjertet da i Livets Favn
Leer ad Dødens Pile!
Stol paa Frelser-Navnet trygt!
Naadens Huus, paa Sandhed bygt,
Trodser Helveds Porte!


I Vorherres Jesu Navn,
Raab det ud med Blide:
Vil I til Guds Fader-Favn
Løngangs-Stien vide,
Graver ei i Skole-Gruus,
Men gaaer op til Herrens Huus!
Hører Fryde-Sangen!


I Vorherres Jesu Navn
Sandhed du berømme,
Kommet fra sin Faders Favn
Ei for Støv at dømme,
Men for i sin Faders Aand,
Med almægtig Frelser-Haand,
Støvet at forklare!


I Vorherres Jesu Navn
Beed nu alle Dage
Hellig-Aanden, til dit Gavn
Det med dig saa mage,
At du luttres meer og meer,
Klares, til du klarlig seer
Gud sin Søn omfavne!

Nicolaj Frederik Severin Grundtvig The copyright of the poems published here are belong to their poets. Internetpoem.com is a non-profit poetry portal. All information in here has been published only for educational and informational purposes.