I Vorherres Jesu Navn

I Vorherres Jesu Navn
Alt vi skal begynde,
Da kun Godt vi giør og Gavn,
Da kan ei vi synde,
Da vor Sjæl er i Guds Haand,
à?rlig kun den Hellig-Aand
Kalder Jesus Herre!


I Vorherres Jesu Navn
Vore Knæ vi bøie,
Da kun til sin Fader-Favn
Gud os vil ophøie!
Krye vi os, det er kun Spot,
Om vi kalde Jesus Drot
Til Gud-Faders à?re!


I Vorherres Jesu Navn
Naade vi begiære,
Da han i sin Faders Favn
Vil vor Talsmand være,
Da Han, med sin Faders Magt,
Giøre vil, som Han har sagt,
Alt hvad vi forlange!


I Vorherres Jesu Navn
Vi skal sammensmelte,
Da Han i sin Føde-Stavn
Over os slaaer Telte!
Da vi kan i Liv og Død
Sjunge: vi har ingen Nød,
Herren er vor Hyrde!


I Vorherres Jesu Navn
Os et Haar ei krummes,
Det er Sandheds store Favn,
Hvori Alt kan rummes,
Alt hvad ægte er og sandt,
Alt undtagen Løgn og Tant,
Ingenting i Grunden!


Ja, Vorherres Jesu Navn
Er en himmelsk Gaade,
Sønnen i Guds Fader-Favn
Sandhed er og Naade,
Saa Han til vor Føde-Stavn
Daled i sin Faders Navn,
Kom ei i sit Eget.


Ja, i Kiærlighedens Navn
Sandhed bød os Naade,
Saa i Herrens Frelser-Favn
Løser sig vor Gaade,
Klart vi see, det glipper ei,
Sandhed er den rette Vei
Til Gud-Faders Naade!


I Vorherres Jesu Navn,
Søg, min Sjæl, din Hvile!
Hjertet da i Livets Favn
Leer ad Dødens Pile!
Stol paa Frelser-Navnet trygt!
Naadens Huus, paa Sandhed bygt,
Trodser Helveds Porte!


I Vorherres Jesu Navn,
Raab det ud med Blide:
Vil I til Guds Fader-Favn
Løngangs-Stien vide,
Graver ei i Skole-Gruus,
Men gaaer op til Herrens Huus!
Hører Fryde-Sangen!


I Vorherres Jesu Navn
Sandhed du berømme,
Kommet fra sin Faders Favn
Ei for Støv at dømme,
Men for i sin Faders Aand,
Med almægtig Frelser-Haand,
Støvet at forklare!


I Vorherres Jesu Navn
Beed nu alle Dage
Hellig-Aanden, til dit Gavn
Det med dig saa mage,
At du luttres meer og meer,
Klares, til du klarlig seer
Gud sin Søn omfavne!