Engel, Hvor Jeg Har Dig Kiær

Engel, hvor jeg har dig kiær,
Du som i det Dunkle
Daled, svøbt i Morgen-Skiær,
For i Grav at funkle,
Og at vælte bort den Steen
Over mine Dødning-Been,
Som mit Hjerte knuste!


Engel, ja, du er det værd,
Vi om dig skal kvæde,
For du tog som Morgen-Skiær
Paa vor Lig-Steen Sæde,
Slaaer i Graven ned som Lyn,
Saa, trods Mørket, vi faae Syn
Paa Guds Vei i Dybet!


Engel, ja, dit Morgen-Skiær
Lægger det for Dagen,
At vi er slet ikke der,
Hos vort Jorde-Lagen,
Thi hos Ham, som bød for os
Kors og Grav og Helved Trods,
Er vi alle Dage!