Engel, Hvor Jeg Har Dig Kiær

Engel, hvor jeg har dig kiær,
Du som i det Dunkle
Daled, svøbt i Morgen-Skiær,
For i Grav at funkle,
Og at vælte bort den Steen
Over mine Dødning-Been,
Som mit Hjerte knuste!


Engel, ja, du er det værd,
Vi om dig skal kvæde,
For du tog som Morgen-Skiær
Paa vor Lig-Steen Sæde,
Slaaer i Graven ned som Lyn,
Saa, trods Mørket, vi faae Syn
Paa Guds Vei i Dybet!


Engel, ja, dit Morgen-Skiær
Lægger det for Dagen,
At vi er slet ikke der,
Hos vort Jorde-Lagen,
Thi hos Ham, som bød for os
Kors og Grav og Helved Trods,
Er vi alle Dage!

Nicolaj Frederik Severin Grundtvig The copyright of the poems published here are belong to their poets. Internetpoem.com is a non-profit poetry portal. All information in here has been published only for educational and informational purposes.