Et Yndigt Alfeflor Af Blad Og Ranker

Et yndigt Alfeflor af Blad og Ranker,
En sneehvid Aftensky, saa kjølig, let,
Et halvusynligt Duft- og Maanskins-Net,
Hvori kan fanges alle dine Tanker!

Naar Pulsen slaaer, og Hjertet heftigt banker,
Og Sindet Hvile faaer paa ingen Plet,
Da flagrer Tanken sig saa ofte træt, -
Men Fred og Frelse den bag Sløret sanker.

Bred denne Dug med sine fine Traade
Da paa dit elskte Hoved, om din Kind,
Og lad dens Tryllekraft kun trøstigt raade;

Thi jeg har i dens sommerlette Spind
Mit Hjertes bedste Ønsker vævet ind,
At de skal klare dig hver dunkel Gaade.

Christian Winther The copyright of the poems published here are belong to their poets. Internetpoem.com is a non-profit poetry portal. All information in here has been published only for educational and informational purposes.