internetPoem.com Login

Søndag Er Vorherres Dag

Nicolaj Frederik Severin Grundtvig

Søndag er Vorherres Dag,
Ei, som Daarer mene,
Fordi Salighedens Sag
Er den Dags alene,
Men for eet Vidunder stort
Er af To i Søndags gjort:
Bragt for Lyset Guddoms-Livet,
Sprængt af Ordet, Guddoms-Blivet,
Mørkets Mur og Dødens Port!


Ja, i Søndags Himlens Gud
Talede og sagde:
Lys, hvor est du? spring herud!
Lys for Dagen lagde!
Sagde og til Engel reen:
Vælt du bort den store Steen,
Under Seigl i Blomster-Haven,
Over Liv og Lys i Graven,
Over Guddoms-Mandens Been!


Dog end meer, ei Nok med det,
Kronet blev først Værket,
Da af Tre Han gjorde Eet:
Søndags-Mindesmærket,
Rakde os sin Fader-Haand,
Udgiød over Støv sin Aand,
Sendte Jorden Tunger røde,
Af hvis Lue Hjerter gløde,
Skar sit Folk for Tunge-Baand!


Syng det, Himmel! føl det, Jord!
Mal det, Alter-Flamme!
Tunger skabde sig Guds Ord,
Herberg med det Samme,
Paa den store Pindse-Fest,
Da Guds Aand blev Støvets Giæst,
Da til Verden kom den Kirke,
Som hos Gud kan Alt udvirke,
Med den Hellig-Aand til Præst!


Far nu brat til Himmels, Jord!
Syng i Sky din Psalme!
I dit Skiød er Livets Ord,
Evighedens Palme!
Ja, Guds Tunge er paa Jord,
Og paa den Guds Skaber-Ord!
Lyset, Livet, Himmel-Freden,
Aanden, Ordet, Kiærligheden,
Gud, i Støvets Hytte boer!


Almind-Kirke! bær da Blus!
Lad dit Spir forgylde!
Gud er med dig, Alt er Guds,
Jorden og dens Fylde!
Hver en Søndag trindt om Land
Han i dig giør Viin af Vand,
Samler Alt i Jesus-Navnet,
Giør til Eet hvad Han har favnet,
Skænker Kiærlighed Forstand!


Kunde Glimt af Herrens Dag
Patriarken fryde,
Hvad da Herrens Venne-Lag,
Som Ham selv kan nyde!
Hvad da Herrens egen Brud,
I hvis Huus gaaer ind og ud
Hver en Søndag Guddoms-Ordet,
Skjult i Bad og klart ved Bordet
Skænker Fællesskab med Gud!


Derfor vaie Konge-Flag
Høit fra alle Taarne,
Paa vor store Høitids-Dag,
Ugernes Eenbaarne!
Lyset paa sin Konge-Stol,
Herren, er dens gyldne Soel!
Hvor Propheter kom til Orde,
For 'den Dag, som Herren gjorde'
Aand som Morgen-Hane goel!


Derfor paa Vorherres Dag
Børne-Sangen tone,
Himlens Fugle-Stemme svag,
For Gud-Faders Throne,
For vor Drot i Glands og Skjul,
Som for Paaske, saa for Juul,
sidst og bedst for Hellig-Aanden,
Pindse-Giæst med Bod for Vaanden:
Evighedens Palme-Fugl!

(C) Nicolaj Frederik Severin Grundtvig
03/06/2017


Best Poems of Nicolaj Frederik Severin Grundtvig