internetPoem.com Login

O Himmelske Udsigt Fra Kirke-bjerg

Nicolaj Frederik Severin Grundtvig

O himmelske Udsigt fra Kirke-Bjerg!
Du rækker til Saligheds-Byen,
Og Døden, han er kun en liden Dværg
Mod Kæmpen histoppe i Skyen!


Den Kæmpe ledsager mig i min Grav,
Af Kiærlighed kan ikke andet,
I Badet vi gjorde Fostbroderskab,
Og Blod vi har visselig blandet!


Naar Dværgen det seer, at vi følges ad,
Han synker med Hyl i Afgrunden,
I Løngangen vandrer jeg sjæleglad
Med Kæmpen til Paradis-Lunden!


Mit Støv sig udhviler i Ro og Mag,
For Kors over Knoklerne Svæver,
Det reiser sig klart paa den yderste Dag.
I Sky sig til Frelseren hæver!

(C) Nicolaj Frederik Severin Grundtvig
04/05/2015


Best Poems of Nicolaj Frederik Severin Grundtvig