internetPoem.com Login

Navnet Over Alle Navne

Nicolaj Frederik Severin Grundtvig

Navnet over alle Navne,
Jesus, baade Gud og Mand!
Før mig, til hos Dig at havne,
Hist bag Verdens vilde Strand!


Hvor Du throner i det Høie,
Fader-Smilet er dit Værk,
Og hvor lavt vi Knæ mon bøie,
Kun din Aand giør fri og stærk!


Før som En af os vi skue
Himlens Gud i jordisk Dragt,
For den Hellige vi grue,
Dommeren, som har al Magt


Men som Knop paa Kvist udspringer,
Da vor Fred, vort Haab og Held,
Naar det i vort Hjerte klinger:
Gud med os, Immanuel!


Lad kun derfor Jøder fnyse!
Lad kun Græker drive Spot!
Ei fra Jesus de os kyse,
Korsets Ord giør Alting godt!

(C) Nicolaj Frederik Severin Grundtvig
03/09/2017


Best Poems of Nicolaj Frederik Severin Grundtvig