internetPoem.com Login

Høitids-dagen, Høiheds-gangen

Nicolaj Frederik Severin Grundtvig

Høitids-Dagen, Høiheds-Gangen,
Vække, hæve Fryde-Sangen,
Høi er Thronen, han bestiger,
Som forener begge Riger:
Stjerne-Land og Blomster-Vang!


Jesus i det Høie throner,
Ham lovsynge Millioner,
Som paa Jorden, saa i Himlen,
Engle-Chor med Folke-Vrimlen,
Seier-Herren fredegod!


Milde Drot! igien du kommer,
Som al Verdens strænge Dommer,
Alle Skyer Flammer sprude,
Da er Naadens Time ude,
Alle Engle raabe Vee!


Hør os nu i Naadens Fylde!
Straf os ei som vi forskylde!
Vogt vor Sjæl fra Skam og Skade!
Rør os, bøi os, giør os glade!
Lad os see din Herlighed!

(C) Nicolaj Frederik Severin Grundtvig
04/11/2015


Best Poems of Nicolaj Frederik Severin Grundtvig